Ifølge en ny undersøgelse mener hver femte dansker, at butikstyveri er okay. Der blev i årets første kvartal registreret 4.347 butiktyverier i Danmark, svarede til en stigning på mere end 80 procent i forhold til 2021.
I 2023 blev der anmeldt mere end 24.000 butikstyverier i Danmark. I første kvartal af 2024 var der anmeldt 4.347 nye tyverier.
En ny måling fra Trygfonden viser, at det måske ikke er helt tilfældigt, at antallet af butikstyverier er steget så markant over de seneste år. Ifølge målingen mener hver femte dansker, (21 procent) at butikstyveri er okay.
Èn af dem, der mener, at butikstyveri kan accepteres, er 30 årige Thomas Kønig, der flere gange har været i medierne med sin holdning til butikstyveri.
“Man kan sige, at det grundlæggende princip, der driver den tankegang, er en idé om, at liv i stort set alle tilfælde skal være vigtigere end genstande. Det er noget, som mange af os er vokset op med i vores familieliv. Når børn kommer til skade, er det sjældent, at vi går op i, hvad de er kommet til skade på,” siger han til Radio4.
Et skråplan
Spørger man Henrik Lundgaard Sedenmark, fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv, er det anmeldte antal butikstyverier næppe den fulde historie. Han frygter, at det reelle antal butikstyverier er langt højere end både det anmeldte og butikkernes egne bud.
“Mit eget gæt er, at det er ti gange højere, og måske endda op imod hundrede gange højere. Alt, der ikke bliver betalt for, er et tyveri, og jeg tror, at rigtig meget ikke opdages,” har han tidl. udtalt til Marketconnect.
Adm. direktør i De Samvirkende Købmænd, Jannick Nytoft, har kun hovedrysten til overs for danskernes accept af butikstyvene.
“Det indikerer jo på en eller anden måde, at der er sket et politisk skred. Det er klart, hvis det kulturelt bliver sådan, at det nærmest er legitimt, at man godt må gå ned hos købmanden eller i stormagasinet og tage en steg uden at betale, så er vi ude på et skråplan,” siger han til Avisen Danmark.
For Thomas Kønig handler accepten af butiktyverier ikke om, at bifalde det enkelte tyveri, men om at det for nogle mennesker kan være en nødvendighed.
“Dermed sagt handler det altså ikke om, om det er en god ting at stjæle, men om, at du kan være et sted, hvor du føler dig nødsaget til det og har problemer, der er af lidt mere alvorlig karakter, end om et stormagasin må betale for en ekstra frysepizza.”
Den ekstra frysepizza bliver dog til mange frysepizzaer og meget andet, når der over 24.000 gange om året forsvinder varer fra butikkernes hylder, og det samlede beløb for tyverierne anslås at løbe op i flere milliarder kroner.