Mennesket er et flokdyr, men vi er samtidig også en stor flok af små og store egoister, der hver især forsøger at komme et skridt foran alle andre. Det er ikke altid kønt – slet ikke på arbejdspladsen, mener psykolog og forfatter Henrik Tingleff.
Taler du ofte højere end alle andre til mødet? Gør det ikke noget, at netop du kommer fem minutter for sent? Har du en tendens til at tage ordet fra dem, der lige var ved at sige noget?
Hvis ja, så er du som de fleste af os – vi, der værdsætter god og respektfuld opførsel, men alligevel indimellem overskrider grænsen.
“Forskning viser, at den, der taler mest, den, der siger mest om sig selv, og den, der generelt bringer mest på bordet, automatisk opfattes som den mest kompetente. Det er langt fra sikkert, at personen faktisk er det, men sådan bliver det opfattet,” siger Henrik Tingleff, psykolog og forfatter til bogen Egodyr, i podcasten Kapitlet.
Underbevidst
Kapitlet, der udgives af erhvervsmediet MarketConnect, tager udgangspunkt i bøger om samfund, erhverv og ledelse. I den forbindelse besøgte Henrik Tingleff studiet til en samtale med redaktør Klaus Thodsen.
“Egodyret opererer ofte, uden at vi helt er klar over det. Vi har jo ikke en bevidst intention om at bryde reglerne eller tryne vores kolleger, men alligevel kommer vi nogle gange til at opføre os som et usympatisk egodyr – af alle mulige grunde. Måske for at hævde os over for andre, måske for at retfærdiggøre noget over for os selv.”
I bogen Egodyr fokuserer Henrik Tingleff på, hvordan vi som mennesker er en flok af egodyr, der alle kæmper for vores eget territorium – både privat og professionelt – og hvad egodyret i det hele taget er for en størrelse.
Egodyret opererer ofte, uden at vi helt er klar over det. Vi har jo ikke en bevidst intention om at bryde reglerne eller tryne vores kolleger …
Henrik Tingleff, psykolog og forfatter.
Han tilføjer, at de fleste mennesker udmærket kender og møder egodyret i dagligdagen, men at vi samtidig stort set aldrig mener, at vi selv har det i os.
Egoisten og flokdyret
I sin bog fortæller Henrik Tingleff også om de mange måder, hvorpå egodyret viser sin magt – måder, der ofte er mere subtile, lavpraktiske handlinger.
“Det er chefen, der hastigt bevæger sig gennem kontoret med vigtige papirer under armen, eller kollegaen, der taler højt i telefon. Disse små markører er stedbestemte – nogle fungerer bedre ét sted end et andet – men de findes overalt i forskellige former.”
Samtidig understreger han, at det lille egodyr i os alle sammen langt fra kun er en negativ størrelse – for det er også egodyret, der driver handling og beslutninger.
“Det er en vigtig pointe i min bog. Egoismen og flokdyret er lige vigtige, og det er en grundlæggende præmis ved det at være menneske. Det er et af de gear, vi har at spille på.”