Odense-baserede AI Power er klar til at reducere forbrugernes elregninger markant ved hjælp af en innovativ kombination af software og batteriteknologi.
Elregningen er ikke altid behagelig læsning for danskerne – og da slet ikke for danske virksomheder.
Men står det til AI Power fra Odense, så kan det fremover blive billigere oplevelse at læse sin elregning. Odenseanerne, der er støttet af Beyond Beta Energy, har udviklet en løsning, der ikke kun sparer penge, men også reducerer CO2-udledningen betydeligt.
“Ved at optimere batteri- og varmepumpeteknologi kan vi reducere elregningen med op til 45% og CO2-udledningen med omkring 30%,” siger Claus Pedersen Blicher, CEO for AI Power.
“Vores produkt kombinerer avanceret batteriteknologi, invertere og AI-software, som hjælper både private forbrugere og virksomheder med at bruge energien mest effektivt.”
AI Power, grundlagt i 2022, består af syv medarbejdere og har set store muligheder i den danske energilovgivning, der indfører variable tariffer. Claus Pedersen Blicher forklarer, at forbrugere kan spare 4-5000 kroner årligt ved at optimere energiforbruget. Faldende batteripriser, der er faldet med 87 procent siden 2010, gør investeringen i batteriteknologi stadig mere attraktiv.
“Vi har identificeret et hul i markedet, hvor vi kan integrere vejr- og driftsdata i energistyringen, hvilket globale producenter ofte mangler,” tilføjer Blicher. AI Power har derfor optimeret solcelleanlæg og batterisystemer og planlægger at udvide til varmepumper, elbil-ladestandere og store megawatt-projekter.