Kvalitetssikring, kontrol og afrapportering. Der er meget andet end vores egentlige arbejde, der tager tid i løbet af arbejdsdagen – og det kan gå hårdt ud over både arbejdsglæden og psyken.
Ledelseslag og administration vokser støt rigtig mange steder i både det offentlige og i private virksomeheder. Det kan man bl.a. læse om i bogen Ufrihedens Pris, skrevet af Dennis Nørmark, der bl.a. beskriver, hvordan ledelseslaget i visse brancher er steget op imod 300 procent på få årtier.
Dette fører meget med sig i kølvandet, og én af disse ting er et øget ønske om kvalitetssikring, kvalitetskontrol og mere afrapportering fra medarbejderne. Men det kan gå hårdt ud over arbejdsglæden, når man som ansat kontrolleres og skal afrapportere langt mere end tidligere.
“Så bliver det vigtigste i arbejdet meget ofte, at man udføre det på den rigtige måde – og kvalitetssikring bliver næsten et arbejde i sig selv. Det vil sige, at så går mange mennesker på arbejde som små bureaukrater, der bliver mere interesserede i at sørge for, at ingen kan komme efter dem med noget, frem for at udføre deres arbejde bedst muligt,” siger Dennis Nørmark i podcasten Kapitlet.
Også erhvervspsykolog, Ditte Darko, er skeptisk overfor den øgede kontrol og kvalitetssikring, som mange danskere i dag oplever som en fast del af hverdagen på deres arbejdsplads.
“Når jeg er ude i virksomhederne, hører jeg tit, at den slags er en stor stressfaktor og er med til at skabe øget pres. Det er irriterende for mange, der spørger sig selv, hvorfor de skal bruge så meget tid på ting, der ikke er deres kerneopgave, som f.eks. er at være sygeplejerske, sælger eller noget helt tredje,” siger hun.
Samtidig mener hun, at det kan være med til at ramme mange af os på vores faglige stolthed, at de interne systemer på arbejdspladsen lægger mere vægt på faglig indsigt.
“Det er jeg helt sikker på. Kontrol er meget demotiverende, for det siger os, at tilliden til vores arbejde er ret lille. I psykologien taler man om ‘selvbestemmelsesteorien’, der handler om, at autonomi, selvbestemmelse og indflydelse er meget vigtige elementer for vores motivation i arbejdet. Og alle tre kommer under pres, når vi føler os kontrollerede af andre,” siger Ditte Darko.
For Dennis Nørmark er den øgede kontrol af medarbejdernes arbejde i høj grad et udtryk for manglende tillid til, at den enkelte ansatte kan finde ud af sit job.
“Det eroderer i allerhøjeste grad tilliden. Det sker, fordi lederen får stadigt mindre faglig indsigt, men bliver en klassisk bureaukrat. Og en bureaukrat har ikke tillid til din mavefornemmelse eller erfaring, for hvordan man måle det? Hvis tilliden lige så stille eroderer og erstattes med kontrol, så er det, der afgører om noget er godt arbejde eller ej, om der er sat flueben i hele skemaet,” siger han.
Dette, og følgerne deraf, ses ifølge Dennis Nørmark blandt andet hos landets folkeskolelærere, der i stigende grad søger mod privatskolerne og friskolerne – ikke mindst for at komme væk fra de tusindvis af læringsmål, der har fundet vej til Folkeskolen.
“Derovre får de rent faktisk friheden igen. Så vi går glip af en ekstremt stor talentmasse, der bare siver derhen, hvor der er frihed. Fordi talenter har det godt med frihed. Og man får fornemmelsen af, at de talentløse har det rigtig godt med regler. Men det er bare en personlig betragtning.”
På spørgsmålet om, hvorfor ledere ude i landets private og offentlige virksomheder i stadigt højere gråd tyer til kontroller og kvalitetssikring overfor medarbejderne og disse arbejde, får Ditte Darko sværere ved finde præcist svar.
“Jeg ved det faktisk ikke, hvad de egentlig får ud af det. Måske giver det ledelsen en følelse af sikkerhed.”