Konditallet for dansk økonomi burde føre til eftertænksomhed hos dansk erhvervsliv og stoppe kravet om nye reformer, mener Henning Overgaard, forbundsformand i 3F. Men tallene taler et andet sprog.
Klynk, klynk og atter klynk. Det er humlen i erhvervslivets snak om reformer og mangel på arbejdskraft – i hvert fald hvis man spørger Henning Overgaard, forbundsformand i 3F, der er ude med en kras kritik af dansk erhvervsliv, og dets ønsker om reformer.
For dansk økonomi har det glimrende, og ifølge Henning Overgaard burde det få erhvervslivet til at vende pladen og stoppe med at kræve nye reformer.
“Det er da vældigt positivt, at dansk økonomi står så stærkt og endda markant stærkere end der tidligere er forudsagt. Men det er da besynderligt, at på trods af den vilde fremgang som beskæftigelsen og økonomien har haft de sidste par år, er det stadig den samme klagesang om nye reformer, vi hører fra dansk erhvervsliv,” siger han.
På vej på pension
En fremskrivning fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE) har vist, at kravene om reformer ikke ligefrem er taget ud af den blå luft. Således forventes 176.000 faglærte at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet frem mod 2035 – og faktisk er 44 procent af de personer, der når folkepensionsalderen frem mod 2035 er faglærte. Det svarer til 211.000 personer. AE vurderede derudover sidste år, at der vil mangle 100.000 faglærte i 2030.
Fra 2024 til 2035 vil ca. 400.000 personer trække sig tilbage, fordi de når folkepensionsalderen. Heraf er 44 cirka faglærte og 9,5 procent er akademikere.
”Vores arbejdsmarked står med en kæmpeudfordring. Vi ved fra tidligere fremskrivninger, at der kommer til at mangle omkring 100.000 faglærte i 2030, men de nye tal viser, at der allerede nu er tegn på mangel på faglært arbejdskraft. Det giver risiko for flaskehalse på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne allerede nu kan mærke manglen på faglærte,” udtalte Emilie Agner Damm, analysechef i AE, i efteråret om manglen på arbejdskraft.
“Drop snakken om mangel på arbejdskraft”
Ifølge Henning Overgaard, bør den nuværende situation i Danmark, med tårnhøj beskæftigelse og en sund økonomi dog få snakken om mangel på arbejdskraft til at forstumme.
“De nye tal afspejler, at grænserne på vores arbejdsmarked rykker sig op ad, når det går godt i dansk økonomi, og der er pres på arbejdsmarkedet. Vores arbejdsmarked er de senere år blevet udvidet markant. Både af indvandrere og svage grupper, der er kommet i beskæftigelse. Af ældre der bliver længere og længere på arbejdsmarkedet og af den udenlandske arbejdskraft, der er strømmet til landet. Man skulle tro, at det ville stoppe erhvervslivet i at råbe om mangel på arbejdskraft og nye reformer.”
Tidligere på året viste en analyse fra Dansk Industri (DI) at over halvdelen af danske virksomheder forventer udfordringer med mangel på arbejdskraft frem mod 2030 – og at mere end hver tredje virksomhed allerede i dag oplever forgæves rekrutteringer.
“Det er tydeligt, at manglen på arbejdskraft har sat sig fast. Mange ældre forlader arbejdsmarkedet i de kommende år, og der er ikke færre opgaver, snarere tværtimod, så der er et gab mellem alt det, vi gerne vil have lavet, og dem, der skal gøre det,” sagde Steen Nielsen, vicedirektør i DI, dengang.