Myndighederne kan flere steder i transportlovgivningen uhindret få adgang til virksomheders lokaler, køretøjer og papirer. Samtidig er antallet af bøder, som chauffører og vognmænd kan få i deres daglige arbejde nået et helt uacceptabelt niveau. Det skal der laves om på, mener ITD, der vil have vognmændenes retssikkerhed genetableret.
Grundlovens §72 slår fast, at boligen er ukrænkelig, og at det kræver retskendelse, før myndigheder kan få adgang til at foretage kontrol hos en virksomhed. Det er en grundlovssikret ret i Danmark, at politiet og myndigheder skal have en retslig tilladelse fra en dommer, hvis de skal have adgang til din bolig eller virksomhed.
Alligevel forsøgte regeringen med en række lovforslag på transportområdet at give myndighederne uhindret adgang til uanmeldte besøg i transportvirksomheder, uden retskendelse, f.eks. i forbindelse med kontrolbesøg.
“Det er helt uproportionalt, i forhold konsekvenserne af den eventuelle forseelse, at tillade uhindret adgang til vores transportvirksomheder med uanmeldte myndighedsbesøg uden retskendelse. Vi har desuden aldrig hørt om, at der skulle være problemer med den nuværende ordning, hvor myndighederne kommer på anmeldte besøg,” siger Jesper Høgh Bach, adm. direktør i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.
Han undrer sig over det vidtgående forslag fra regeringen, men arbejdet er ikke slut her, for vognmænd i Danmark kan stadig blive udsat for de uanmeldte kontrolbesøg uden retskendelse.
Ude af proportioner
Selvom det ikke står skrevet i grundloven, så bør regeringen i samme omgang også kigge på den enorme bunke af bøder, som gennem årene har hobet sig op på transportområdet.
Regeringen har for nyligt lavet den første samlede oversigt over bøderne på vejtransportområdet. Den fyldte hele 42 sider, og det krævede fem ministerier og et halvt års arbejde for embedsmændene at sammensætte.
Det giver sig selv, at det er et problem, når regel- og bødejunglen vokser sig så stor, at det går hen og bliver et helt opslagsværk – også selvom der naturligvis skal være sanktioner, hvis man overtræder regler.
“Når vi ser på vognmænds og chaufførernes retssikkerhed, så er bøderne også relevante at se på. For mængden af bøder, som man risikerer i det daglige arbejde i lastbilbranchen, har efterhånden nået en størrelse, som i sig selv er et problem. For mange chauffører går simpelthen på arbejde uden reelt at vide, om de utilsigtet kommer til at bryde en regel fra det store katalog. Og det går også ud over retssikkerheden, når reglerne bliver så omfattende, at man ikke har en chance for at kende og dermed efterleve dem alle,” siger Jesper Høgh Bach.
Ifølge ITD er der også bøder som er er helt ude af proportioner, fx manglende medbringelse af registreringsattest, som politiet bare kan slå op i deres register, men det koster en bøde på 5.000 kr.
At bøden skal være så høj, når det ikke engang er et krav, at privatbilister har deres registreringsattest med i bilen, er med til at styrke opfattelsen af et bødesystem, der er gået for vidt.
“En bøde på 5000 kr. for at mangle et stykke papir er ude af proportioner og gør intet for fx trafiksikkerheden. Politikkerne burde være de første til at vide at bøder bør have et klart samfundsmæssigt formål, som f.eks. at mindske uheld i trafikken. Ellers mister branchen i sidste ende tiltroen til hele bødesystemet,” siger Jesper Høgh Bach.
Derfor opfordrer ITD til, at regeringen og Folketingets partier evaluerer bøderne i kataloget én for én, så sanktionerne kan komme til at afspejle den virkelighed, som branchen rent faktisk møder ude på vejene.
“Vi er tilhængere af en effektiv kontrol af branchen, men kontrollen skal også være ordentlig og sanktionerne proportionale. Og den må ikke gå på kompromis med fundamentale principper i retssamfundet,” afslutter Jesper Høgh Bach.