Erhvervslivet har i længere tid kaldt på politiske initiativer, der skal få flere unge væk fra gamerstolen og ud i et fritidsjob. Hos Lederne er man glade for den nye aftale.
Der har længe vært murren i krogene i dansk erhvervsliv omkring, at færre og færre unge har fritidsjob, hvilket både er til skade for de unge kendskab til arbejdslivet – og for det erhvervsliv, der står og mange unge hænder.
Den nye politiske aftale, der skal få flere unge i fritidsjob, åbner op for, at også 13-14-årige i højere grad kan træde ind på arbejdsmarkedet. Aftalen, som har bred politisk opbakning, fjerner blandt andet arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18 år og udvider arbejdstidsreglerne for de 15-17-årige.
Målet er at gøre det mere attraktivt for unge at prøve kræfter med arbejdslivet, men det rejser samtidig spørgsmål om arbejdsmiljø og de unges trivsel.
Ifølge Lars Bo Henriksen, politisk chef hos Lederne, vil aftalen gavne både de unge og virksomhederne.
“Aftalen gør det mere attraktivt for flere unge at prøve kræfter med arbejdslivet ude i landets virksomheder. Samtidig ved vi, at et fritidsjob kan styrke de unges trivsel og kompetencer og ruste dem til både uddannelse og det arbejdsliv, der venter, når de forlader skolebænken.”
For virksomhederne betyder aftalen, at flere unge bliver tilgængelige som arbejdskraft, hvilket kan afhjælpe manglen på medarbejdere til mindre kvalificerede opgaver. Unge i fritidsjob kan bidrage til virksomheders fleksibilitet, samtidig med at de får erfaring og opbygger vigtige kompetencer.
Men der er også bekymringer om, hvordan de yngste skal varetages på arbejdsmarkedet. Mette Høgh, formand for HK Handel, fremhæver vigtigheden af at sikre et godt arbejdsmiljø for de unge:
“Aftalen sætter nogle rammer for de yngstes arbejdsliv, og nu skal vi lande nogle klare aftaler, som vil medføre, at børn og unge får en ordentlig start på deres arbejdsliv. For HK Handel er det helt afgørende at sikre et højt beskyttelsesniveau.”
De udvidede arbejdstidsregler og muligheden for at ansætte yngre medarbejdere kan også skabe udfordringer. Der er ifølge Mette Høgh risiko for, at en større arbejdsbyrde kan påvirke de unges skolegang og trivsel, især hvis der ikke er fokus på balance mellem arbejde og uddannelse.
Lars Bo Henriksen understreger dog, at aftalen har potentiale til at fjerne barrierer for de unge, der i dag står uden uddannelse og job.
“De nye regler kan fjerne nogle af barriererne for de 43.000 unge, som i dag står uden uddannelse og arbejde,” siger han og tilføjer, at der stadig er brug for en fokuseret indsats for at hjælpe disse unge.