Vi omringer os på arbejdspladsen med stadigt flere teknologi, apps og anden form for kommunikation. Det er med til at ændre måden, vi som medarbejdere bliver vurderet på, mener Raluca Stana, forsker i digital stress.
Du kender sikkert rutinen; du har konstant en stor mængde ulæste mails i indbakken, og det nager måske i baghovedet, om der ligger noget vigtigt eller akut og venter på din opmærksomhed.
Samtidig er du måske en del af en arbejdsplads, hvor faglige beskeder og kollegahyggebeskeder konstant pinger ind via Teams, Slack, Messenger, og hvad de nu hedder alle de teknologier, der gør, at vi hele tiden kan komme i kontakt med hinanden uden at mødes under fire øjne.
“Tilgængelighed er på mange arbejdspladser blevet standardforventning – og tallene viser da også, at tilgængelighed har overhalet sin gamle rival ‘produktivitet’. Det er ikke så mærkeligt, at mange føler sig overarbejdede, overvældede og samtidig som om de ikke har udrettet noget særligt,” skriver Raluca Stana, forsker i digital stress i et opslag på LinkedIn.
Hun mener videre, at selvom vores ansættelseskontrakter stadig skriver, at vi skal arbejde 37-40 timer om ugen, så arbejder mange reelt meget mere, da arbejdet de senere år er blevet langt mere flydende, og ikke mindst fordi kravet om at være konstant tilgængelig gør, at arbejdet ofte reelt fylder langt mere end de timer, der står i kontrakten.
I podcasten Kapitlet, udtalte Raluca Stana tidligere på året, at den øgede tilgængelighed er en stor kilde til stress hos den enkelte medarbejder.
“Flere undersøgelser har vist, at der er en tydelig spillover-effekt mellem arbejdsliv og privatliv. Den stress, vi oplever på arbejdspladsen, påvirker også vores hverdag derhjemme. Vi betaler en følelsesmæssig pris for det pres, vi udsættes for – hvad enten det skyldes digital stress, et accelereret arbejdsliv eller krav om konstant tilgængelighed.”
Derfor mener hun også, at vi som medarbejdere i langt højere grad, end det er tilfældet i dagens Danmark, har en ret til at være offline og utilgængelige overfor arbejdspladsens konstante pres.
“Retten til at være offline er anerkendt på EU-niveau, men den kræver stærkere national håndhævelse. Den beskytter primært mod, hvornår vi arbejder – ikke hvor meget, eller mod det evige kontekstskift, som e-mails og beskeder skaber,” skriver hun.