Med solid erfaring fra både internationale virksomheder og vækstorienterede organisationer skal Bjørn Baunbæk nu stå i spidsen for at accelerere Altiflex’ udvikling i Danmark, Sverige og Norge – og på sigt også i øvrige europæiske markeder.
Bjørn Baunbæk har omfattende erfaring med kommerciel ledelse, partnerudvikling og salgsstrategi, og har tidligere haft ledende roller i både industrivirksomheder og konsulenthuse med fokus på internationalisering og datadrevet vækst.
“Altiflex har et unikt produkt, som imødekommer nogle af byggebranchens vigtigste dagsordener lige nu: energioptimering, CO₂-reduktion og fleksibilitet på byggepladsen. Samtidig er markedet modent – især i Sverige og Norge – og jeg ser frem til at bygge videre på det stærke fundament, virksomheden allerede har opnået,” siger Bjørn Baunbæk.
I byggebranchen er der kommet et nyt alternativ til de klassiske lægterammer og plastfolie, når byggepladsen skal lukkes af midlertidigt. Den nyere løsning er både mere bæredygtig og langt mere fleksibel.
Altiflex’s system består af robuste, modulopbyggede elementer, der nemt kan tilpasses den enkelte byggesag – uanset om der er tale om nybyggeri, renovering eller vinterbyggeri.

