Med ansættelsen af Peter Rasmussen som Key Account Manager får Xella Danmark tilknyttet en erfaren brancheprofil, der i sin nye rolle både skal have et nationalt og regionalt fokus. Peter ser frem at være en del af en virksomhed, der tør at gå forrest.
Peter Rasmussen er ansat som Key Account Manager hos Xella Danmark. Her skal den erfarne profil med mere end 20 års erfaring både have fokus på at udbrede kendskabet til porebetonproducentens Hebel Brandvægselementer nationalt samt produkter som Silka, Ytong og Multipor regionalt på Fyn.
“På trods af mine korte tid her ved Xella, står det allerede klart, at jeg er landet et sted med store ambitioner, når det kommer til brandsikkerhed og bæredygtigt byggeri. Det kan jeg i høj grad se mig selv,” siger Peter Rasmussen.
Flere brandkrav til byggeriet
I disse år kommer der flere og mere specifikke brandkrav til byggeriet. Derfor er det ifølge Salgsdirektør i Xella Danmark, Normann Karlsen, naturligt, at Xella opruster på den front. Det er dog ikke ligegyldigt hvem, man opruster med.
“Vii har krydset hinandens veje ad flere omgange, og jeg er glad for, at de nu krydser hinanden igen her ved Xella. Lige nu ser vi et voksende fokus på brandkrav i byggeriet. Her er vores Hebel Brandvægselementer i porebeton det oplagte valg til at imødekomme de krav – og den oplagte mand til at udbrede kendskabet til det, er Peter,” siger Normann Karlsen.

