Ifølge nye tal fra Dansk Erhverv viser, at flere danskere handler online. Samtidig opruster flere i detailhandlen i kampen om at vinde kunderne i de fysiske butikker.
Vi er i det store hele meget glade for at handle online her til lands. Tal fra Dansk Erhverv viser, at andelen af forbrugere, som foretrækker at handle alle varer online, er vokset inden for stort set alle varegrupper.
Samtidig fortæller 12 procent af de adspurgte danskere, at de foretrækker at gøre alle deres indkøb online.
”Det er virkelig god læsning og et klap på skuldrene til de mange netbutikker, der kæmper,” siger Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv.
Detailhandlen
Ser vi mod detailhandlen, så ser planerne for fremtiden dog anderledes ud. Her satser de fleste forhandlere på den fysiske handel, viser en ny undersøgelse fra fintechplatformen Adyen.
Her svarer 25 procent af de adspurgte danske forhandlere har planer om at ekspandere deres butikker online. Mens 28 procent går med planer om at ekspandere fysisk. En lille forskel – men en bemærkelsesværdig ændring fra sidste år, hvor tallene hed henholdsvis 20 og 12 procent.
”Den fysiske butik og onlinehandel er ikke længere to separate butiksenheder – det hænger sammen. Derfor ser vi også, at detailhandlen har fokus på den fysiske butik, hvor særligt digitale investeringer i dag er vigtigere end nogensinde før,” siger Tobias Lindh, administrerende direktør for Adyen i Norden & Baltikum.
Ifølge Tobias Lindh viser undersøgelse, hvordan tekniske løsninger og især Unified Commerce kan give virksomheder en mere fleksibel og datadrevet tilgang til at hjælpe dem med at forstå forbrugertendenser og konstant skiftende krav.
I Adyens undersøgelse svarer 35 procent, at teknologiske løsninger gjorde deres shopping i butikken mindre tidskrævende, og 21 procent af forbrugerne ønsker, at fysiske butikker implementerer mere moderne teknologi, der forbedrer kundeoplevelsen.
Det kunne f.eks. være muligheden for at returnere varer, der er købt online, i butikken, eller muligheden for at handle i butikken og afslutte købet online.
Ser vi på, hvor meget danskerne forventer at handle online i fremtiden, viser Dansk Erhvervs undersøgelse, at 15 procent forventer, at de vil skrue op for forbruget af varer købt online, mens hver tiende forventer at skrue ned for forbruget.
”Vi skal huske, at vi kommer fra et højt niveau, og at knap hver fjerde vurderer, at de i det seneste år har handlet mere online end tidligere. Så det er også ganske positivt og understreger pointen om, at kunderne er glade for at handle online,” siger Niels Ralund.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

