Hvad skal en virksomhed gøre for at sikre, at unge fritidsjobbere får en god start på arbejdslivet? Det giver Lise Hjorth Hansen, fritidsjobskonsulent i Viborg Kommune, sine bud på i denne klumme.
Der er mange unge, der går deres første introduktion til arbejdsmarkedet gennem et fritidsjob, hvor de arbejder i en butik, på et lager eller noget helt tredje.
Det kan for mange virksomheder være en større opgave end forventet, at få en ung medarbejder, der ingen erfaring har fra arbejdsmarkedet.
Ifølge Lise Hjorth Hansen, der som fritidsjobkonsulent i Viborg Kommune rådgiver de virksomheder, der påtænker at ansætte en eller flere unge under 18 år i et fritidsjob, er en konkret og letforståelig plan for fritidsjobberens opstart i virksomheden, det bedste sted at starte – især for de virksomheder, der ansætter en fritidsjobber for første gang.
”Virksomheden kan måske godt have en tendens til at blive ’lidt for sød’ og tage for mange hensyn i starten. Men det fører altså ikke til noget godt – hverken for virksomheden eller den unge. Så det er enormt vigtigt at være tydelig og konkret.”
Hun giver her sine tre bedste råd til andre virksomheder i samme situation.
Gode følvagter
Flere og flere virksomheder er efterhånden vant til at have unge ansat, og ifølge Lise Hjorth Hansen er de gode til at indrette arbejdspladsen på en fleksibel måde, der sikrer, at de unge hurtigt trives.
”Jeg lægger først og fremmest mærke til, at virksomhederne afsætter ressourcer til at agere følvagt de første dage og følge de unge sikkert rundt i virksomheden. Og så er de fleste også gode til at afstemme forventningerne til samarbejdet, så de unge ikke er i tvivl om, hvad der forventes af dem.”
En af de udfordringer, virksomhederne støder på, er den store forskel på skole- og arbejdsidentitet. Et arbejdsfællesskab adskiller sig i dag på mange måder fra de fællesskaber, de unge kender fra skolen.
”Alt det, vi andre tager for givet, når vi går på arbejde, skal de unge først til at lære og vænne sig til. Du kan sige, at virksomhedens opgave er at omskole de unge fra at have en uddannelsesidentitet til at have en arbejdsidentitet. Det kan godt være en ret stor opgave, da unge i dag er forskellige og kommer fra mange forskellige ungdomskulturer,” siger Lise Hjorth Hansen.
Kommunikation er nøgleordet
Virksomheden kan godt blive udsat for, at unge, der starter i deres første fritidsjob, er nervøse for at spørge ind til det, de ikke forstår.
”Her er det virksomhedens opgave løbende at følge op på, om de unge rent faktisk forstår, hvad der bliver sagt. God kommunikation er afgørende, hvis virksomheden skal få det bedste ud af de unge. Virksomheden skal være nysgerrig og turde at spørge ind til, hvor unge selv mener at have kompetencer.”
Ifølge Lise Hjorth Hansen findes der ikke rigtige eller forkerte spørgsmål. Det er vigtigere at turde stille spørgsmålene, være oprigtig og afsætte tilstrækkelig med tid til at opbygge relationen.
”Når kommunikationen fungerer, er det også lettere at være klar i mælet, når virksomheden skal tydeliggøre, at de unges opgaver har en værdi for virksomheden – og at det derfor er vigtigt, at de unge møder op på jobbet. Mange unge kommer jo fra en skolekontekst, hvor elastikken i forhold til fravær er noget lavere, inden der bliver sagt farvel og tak.”
Husk at give plads til rummelighed
Nutidens unge er – som mange andre aldersgrupper – meget forskellige. Nogle af dem har også forskellige udfordringer af enten social, psykisk eller fysisk karakter.
”Derfor kan virksomheden sagtens møde unge, der brug for ekstra opmærksomhed eller en håndsrækning i den første tid på jobbet. Der er også nogen, der kommer til at lave fejl. Så hvis man gerne vil fastholde de unge i jobbet i længere tid, er det vigtigt at være lidt ’large’ i begyndelsen af ansættelsen.”
Her handler det igen om kommunikation – og om at være nysgerrig, mener Lise Hjorth Hansen.
”Virksomheden skal lægge berøringsangsten på hylden. Så stil endelig spørgsmål og vær klar til at følge op.”