Der er de seneste år blevet slået gentagne Danmarksrekorder i antallet af butikstyverier, og i andet kvartal i år blev endnu en rekord slået. Over 7.000 gange blev et tyveri anmeldt – alt imens vi venter på justitsministerens plan for at ændre situationen.
I Samuel Becketts teaterstykke Mens vi venter på Godot står to mænd, Vladimir og Estragon, ved en øde vej og venter på en mand ved navn Godot.
De ved ikke præcis, hvornår Godot kommer, eller hvorfor de i det hele taget venter på ham, men de håber, at hans ankomst vil ændre deres nuværende situation. Ude i de danske butikker, supermarkeder og købmænd venter man på en mand ved navn Peter Hummelgaard, i et vagt håb om, at hans ankomst fra det bureaukratiske og politiske mørke vil ændre deres situation – der bl.a. bød på næsten 25.000 registrerede butikstyverier sidste år.
I teaterstykket dukker Godot aldrig op, og det har Peter Hummelgaard heller ikke rigtig gjort, siden han i starten af februar proklamerede, at han før eller siden ville ankomme og redde butikkerne fra tyveknægtenes lange fingre.
Læs også: Hummelgaard lover handling
Mens vi venter på Hummelgaard, blev der i tredje kvartal af 2024 anmeldt 6.758 butikstyverier, svarende til et lille fald på fem procent i forhold til kvartalet før, hvor tallet var 7.103 butikstyverier.
Ventetid
I virkelighedens verden kunne Vladimir og Estragon eksempelvis hedde Jannick Nytoft og Henrik Lundgaard Sedenmark og være henholdsvis adm. direktør hos De Samvirkende Købmænd og fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv. De to har i flere år råbt vagt i gevær over det eksploderede antal butikstyverier i Danmark.
Skønt Peter Hummelgaard i september sendte et lovforslag i høring, hvori regeringen ønsker, at butikstyveri skal straffes med minimum 1.000 kroner i bøde, at bøderne skal vokse i takt med gentagne tyverier – og at bøden altid skal overstige det stjålne beløb, er forslagene mere eller mindre skudt ned af branchen selv.
Det kan jo lyde fornuftigt nok, at man kan få en bøde på minimum 1.000 kroner for at stjæle en Marsbar, men problemet er, at mange butikstyve snarere stjæler værdier for tusindvis af kroner, og at de kun sjældent arbejder alene. Derudover rykker politiet i det store hele ikke ud til butikstyverier.
Man må derfor spørge justitsministeren, hvad en højere bødestraf nytter, hvis der ikke gøres en indsats for at finde de butikstyve, der skal idømmes en bøde.
Til hvad nytte?
Et andet problem er, at mange butikstyverier slet ikke anmeldes til politiet, da butiksdrivende ikke ser noget formål med det. Politiet dukker stort set aldrig op, forsikringen dækker ikke det tabte, og ved at anmelde tyverier bidrager man i det store hele blot til at opdatere statistikken.
Der antages også at være et ganske stort mørketal, når det kommer til butikstyverier. I og med at mange butiksdrivende ikke orker det nyttesløse i at melde to stjålne Marsbars, bliver den slags smårapserier heller ikke ført til protokols, og dermed ved ingen, hvor store værdier disse mørketal reelt dækker over.
Henrik Sedenmark har tidligere overfor Marketconnect gættet på, at mørketallet er op imod hundrede gange større end det anmeldte tal.
Læs mere: Mørketallet er enormt
Den overordnede morale i Mens vi venter på Godot er, at vores liv ofte kan føles meningsløse, og at mennesket kan bruge meget af sin tid på at vente på noget, der aldrig kommer – hvad enten det er mening, retning eller politiske tiltag, der reelt vil komme butiksdrivende til hjælp.
Klaus Thodsen er redaktør for Marketconnect.