Når man som kollega, arbejdsgiver eller leder skal indlemme en ansat, som har været gennem et stressforløb, er det vigtigt, at rammevilkårene er tilpasset den ansatte. Derfor kommer stressekspert, Hans-Jørgen Andersen, med tre løsninger på de rette vilkår.
Stress er ikke noget nyt fænomen. Det er en velkendt diagnose på tværs af alle brancher. På arbejdsmarkedet er man gennem mange år blevet meget mere bevidst omkring stress, og hvordan man håndterer det bedst, så man ikke ender med at måtte indlægge sig.
Men når vi når vores grænse, og det hele bliver for meget, kan det være nødvendigt at tage en pause fra arbejdet. For arbejdsgiveren er det en proces, hvor man håber, at vi vender tilbage. Men det kan være svært – både for den ansatte, der skal vende tilbage efter en stresspause, og for arbejdsgiveren eller lederen, der skal finde en måde at integrere medarbejderen i arbejdet igen.
Erhvervspsykolog og medforfatter til bogen ‘Aldrig Mere Stress Igen’, Hans-Jørgen Andersen, har i en årrække beskæftiget sig med stress i erhvervsregi. Han kommer her med tre måder at opstille de rette vilkår på, så overgangen fra sygesengen til kontorstolen forløber sig gunstigt – både for lederen og vedkommende selv.
Kend din medarbejder
Hans-Jørgen Andersen skelner allerførst mellem to forskellige typer på arbejdspladsen; den normale og den insecure overachiever. Den normale kender sine begrænsninger og formår at tage det roligt. Derimod vil den insecure overachiever i højere grad have behov for at vise, hvad man kan og derfor knokle og ikke holde sine pauser.
”Denne type er særligt udsat for stress, fordi de føler et behov for konstant at præstere. Det er derfor vigtigt, at arbejdsgiveren er opmærksom på medarbejderens adfærd, især når de vender tilbage efter stress. En leder kan uforvarende komme til at udnytte en medarbejder, der aldrig siger nej, hvilket øger risikoen for tilbagefald,” siger Hans-Jørgen Andersen.
Selvom man skal være særligt opmærksom på, om vedkommende er en insecure overachiever, er det ikke ensbetydende med, da løsningerne fungerer tjenligt for begge typer af medarbejder. Det væsentlige er, at den insecure overachiever er en type, der er mere udsat for at blive ramt af stress.
For at slå pendant til de to ’den normale’ og den ’insecure overachiever’ skal chefen her forstå, hvad det er for en type, man har med at gøre. Medarbejderen skal have mulighed for at fastlægge, hvor mange timer vedkommende kan arbejde i opstartsfasen. Opstartsfasen har ifølge arbejdsmiljøinstituttets anbefalinger en løbetid af fire måneder.
Her bør man, ifølge Hans-Jørgen Andersen, lave en graf over forløbet.
”Medarbejdere bør starte i deres eget tempo. En insecure overachiever kan overvurdere sig selv, mens dem med sundt selvværd typisk passer bedre på sig selv. Hvis en medarbejder starter på 10 timer om ugen, kan en plan med en gradvis stigning til 37 timer over fire måneder være gavnlig. Det er også vigtigt at undgå hyppige evalueringer, da ledelsen ofte fejlagtigt tror, de hjælper medarbejderen, men det kan være kontraproduktivt for dem, der har været stresset.”
Nye arbejdsrutiner
Det andet værktøj er selvmodsigende nok at give vedkommende flere arbejdstimer. Det skal dog bruges på alt andet end produktivt arbejde. Her ser Hans-Jørgen Andersen gerne, at personen får tillagt 20 procent af sine samlede arbejdstimer oveni den samlede arbejdstid, som skal bruges på slet og ret pause.
”Dette hjælper dem med at lære at være på arbejdspladsen uden at udføre opgaver. Mange ledere forstår ikke vigtigheden af pauser, men de er nødvendige for at erkende udfordringerne ved at komme tilbage efter stress. Pauserne kan være en gåtur eller en kop kaffe og er vigtige for at reducere stressniveauet.”
Den sidste betingelse tenderer til det banale. For, hvordan vi holder pauser, er ligeså afgørende som det at holde dem. Det går ikke at tro en sludder for en sladder med kollegaen tæller som en pause eller at tjekke sin telefon for tomme kalorier.
“Medarbejdere, der vender tilbage efter stress, skal lære at tage reelle pauser uden distraktioner. Mange tjekker mails eller taler med kolleger i stedet for at slappe af. De bør øve sig i at sidde stille og lukke øjnene et par minutter hver time. Meditation kan hjælpe, men det kan være svært at gå fra højt tempo til ro. Uforstyrrede pauser er afgørende for at undgå konstant alarmberedskab,” siger Hans-Jørgen Andersen.