Rigtig mange danskere har arbejdet inden for rækkevidde døgnet rundt. Vi kan altid tage telefonen, sende en mail eller lige gøre noget færdigt om aftenen – men ifølge to eksperter er det også vejen til et usundt arbejdsmiljø.
Du kender det sikkert godt: Du har egentlig slået benene op derhjemme og tændt for Bagedysten, men der ligger også et par arbejdsmails, som det ville være praktisk at få kigget på. Måske kan du lige bruge en halv time på at forberede dig ekstra godt til mødet i morgen.
Vi kan i princippet arbejde døgnet rundt, ikke mindst alle os, der kan tilgå arbejdet fra telefonen eller bærbare. Men det er også vejen til mange af de negative konsekvenser, som et grænseløst arbejdsliv kan føre med sig.
“Det grænseløse arbejde kan ofte føre til det, der hedder digital stress, som også viser sig, selv når vi faktisk ikke arbejder. Selvom du ikke aktivt bruger teknologien eller tjekker din e-mail, kan tanken stadig presse dig. Har min chef svaret på min mail? Den slags bekymringer kan skabe angst, og mange begynder allerede søndag aften eller tidligt mandag morgen at gennemgå deres mails for at være klar til arbejdsugen,” siger Raluca Stana, der er forsker ved RUC, og har udgivet bogen Digital Stress på Arbejdspladsen, der er skrevet i samarbejde med Hanne Westh Nicolajsen.
Med på råd
Skal vi have arbejdspladser i god balance, hvor medarbejderne har tid til både privatliv og karriere, er det ifølge arbejdslivskonsulent, Thomas Milsted, vigtigt at se på det ansvar, der ligger i ledelsen og det organisatoriske.
Han skriver i et opslag på LinkedIn, at det især er at der klare linjer mellem arbejde og fritid.
“Medarbejdere skal vide – og have medindflydelse på – hvornår de forventes at være tilgængelige, og hvornår de kan trække en streg mellem arbejde og fritid. Klare retningslinjer for mails og opgaver uden for arbejdstiden understøtter en sund balance,” skriver han.
Også Raluca Stana mener, at det er i sidste ende er ledelsens ansvar, at medarbejderne ikke knokler videre, når de egentlig har fri fra arbejde – men hun medgiver samtidig, at det er nemmere sagt end gjort.
“Stakkels ledere, vil jeg sige. Mange forsøger at være fleksible og tilgængelige for deres medarbejdere, men det kan ende med at blive en stor belastning. Jeg mødte engang en leder, der brugte alle tænkelige kommunikationsværktøjer for at gøre tingene lettere for sit team – men til sidst brændte vedkommende ud,” siger hun.
Samtidig mener hun, at kommunikation er kun én del af digital stress, og mange ledere står over for udfordringen med konstant at skulle tage stilling til nye IT-systemer, som den gennemsnitlige medarbejder ifølge Raluca Stana har i alt 40 af på sin arbejdsplads.
“Derfor er det ikke kun lederens ansvar at skabe gode arbejdsforhold – medarbejderne skal også have mulighed for at give input om, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Men vigtigst af alt skal der være nogen, der lytter og sikrer, at feedback bliver omsat til handling på tværs af hele organisationen.”
Netop det, at tage medarbejderne med på råd og lytte til, hvordan de selv mener, at deres arbejde løses bedst muligt, er også et vigtigt element, hvis man spørger Thomas Milsted.
“Giv medarbejderne frihed til at planlægge deres egen arbejdsdag og løse opgaver på den måde, der fungerer bedst for dem. Autonomi skaber engagement, ansvarsfølelse og trivsel – og styrker både balancen i arbejdslivet og produktiviteten,” siger han.