Mens han har studeret på CBS, har Christian Roland drevet skønheds- og wellness-virksomheden Comforth Scandinavia, der sidste år havde en omsætning på 10 millioner kroner. Og ambitionerne rækker til meget mere.
“Jeg tænkte under corona, at der var et hul i markedet for skønhedsbehandlinger til privat brug. Alt var lukket ned, men efterspørgslen på kropspleje, hårfjerning og alt muligt andet var der jo stadigvæk, og jeg tænkte, at det var en oplagt mulighed at satse på det marked.”
Sådan siger Christian Roland, der er grundlægger af og CEO i Comforth Scandinavia, der tilbyder en lang række produkter inden for personlig pleje, restitution og velvære. Virksomheden har eksisteret siden 2021, og har på de få år haft godt gang i forretningen.
Allerede første år omsatte den nystartede virksomhed for ca. en million kroner, og året efter var omsætningen steget til knap 10 millioner kroner.
“Det er utroligt positivt, at det er gået så stærkt at etablere sig på markedet, der ellers kan være svært at komme ind på. Det er et marked, der handler rigtig meget om troværdighed og tillid, og hvor forbrugerne tit er meget loyale over for de brands og produkter, de kender i forvejen,” siger Christian Roland.
Planer for fremtiden
Comforth sælger på sin hjemmeside primært små maskiner til bl.a. personlig pleje, såsom diamantslibere, ansigtsdampere og hårfjernere.
Produkterne produceres både i Danmark og i Kina, og er hver især tilpasset efter Comforths egne ønsker. Diamantsliberen til hudpleje var den første, Christian Roland begyndte at sælge i virksomheden, og siden er sortimentet løbende blevet udvidet.
“Det er produkter, der opfylder et universelt behov hos rigtig mange mennesker og derfor tror jeg også, at konceptet har potentiale til andet og mere end Danmark,” siger Christian Roland.
“For mens omsætningen i år forventes at nå op på omkring 25 millioner kroner i Danmark, er der allerede nu planer om ekspansion til udlandet. Her er det i første omgang det tyske marked og resten af Eurozonen, der skal gøre det muligt for Comforth at nå sin målsætning om at blive førende inden for wellness-produkter i Nordeuropa.
“Det kræver en ny tilgang til markedet. I Danmark kigger vi som forbrugere meget på eksempelvis Trustpilot og andre forbrugeres erfaringer. Men i f.eks. Tyskland går mange mere op i certificeringer og forbrugertests. Det er ikke noget problem, det er bare en ny måde at arbejde på,” siger Christian Roland, der sideløbende med at drive Comforth, studerer på CBS.”
Han lægger ikke skjul på, at studiet og jobbet har taget langt det meste af hans tid det seneste år, hvor han har drevet virksomheden selv.
Til at hjælpe sig i det daglige arbejder han derfor sammen med en række bureauer, der står for de mere lavpraktiske ting ved at drive virksomheden.
“Det er helt afgørende for mig, at de tager sig af det, jeg ikke er god til. Så kan jeg koncentrere mig om at drive og udvikle virksomheden.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

