De seneste år har været hårde ved erhvervslivet, ikke bare herhjemme, men over hele verden. Ny analyse viser, at 96 procent af alle virksomheder har været ramt af en krise i løbet af de seneste to år.
Inflation, krig, materialemangel, cyberangreb, mangel på arbjedskraft, coronalån. Det er bare nogle af de kriser, som erhvervslivet har været igennem inden for de seneste år. Nogle brancher er gået nogenlunde fri, mens andre er blevt ramt af stort set alle tidens kriser.
En ny global analyse fra PwC viser, at hele 96 % af alle virksomheder har været ramt af mere end én krise gennem de seneste to år, og det har mange steder tæret betydeligt på virksomhedernes muskler og modstandsdygtighed. I analysen fremgår det, at ni ud af ti erhvervsledere mener, at modstandsdygtighed er en af deres vigtigste strategiske prioriteringer, men samtidig er der ude i virksomhederne store mangler, når det kommer til f.eks. et integreret krisehåndteringsprogram.
“At have en robust og modstandsdygtig virksomhed er en klar konkurrencefordel og er afgørende for at opnå succes med sin virksomhed. Ifølge analysen mangler mange dog at implementere et fuldt integreret krisehåndteringsprogram. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne prioriterer deres kriseberedskab netop for at undgå alvorlige forstyrrelser i deres drift,” siger Trine Vestengen Hopkins, partner i Risk Assurance og leder af PwC’s Trust and Transparency-afdeling.
Hun fortæller videre, at vrksomheder, der reagerer på forstyrrelser reaktivt, vil typisk opleve faldende konkurrenceevne, som kan resultere i tab af markedsandele.
“Det er derfor afgørende, at virksomheder forstår vigtigheden af at investere i et robust kriseberedskab og er proaktive for at forberede sig på potentielle forstyrrelser.”
Markant stigning
Ifølge Global Crisis and Resilience Survey har de fem største forstyrrelser for virksomheder været COVID-19, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, udfordringer i forsyningskæder, teknologiske problemer og cyberangreb.
I 2019 angav 69 % af erhvervslederne, at de havde været udsat for forstyrrelser inden for de seneste fem år, mens hele 96 % angiver det samme i 2023. Tre ud af fire angiver endda, at forstyrrelser har haft medium til høj indvirkning på deres drift.
“Det kan have stor betydning på virksomhedens drift at blive udsat for cyberangreb eller problemer med forsyningskæden, og derfor er det så vigtigt, at virksomhederne investerer i at forebygge sådanne hændelser. Analysen viser desuden, at kun hver anden virksomhed investerer strategisk i at mitigere kriser, og det er for lavt,” siger Trine Vestengen Hopkins.
Virksomheder investerer primært i et kriseberedskab grundet strategi, frygt og regulering. 48 % af erhvervslederne peger på strategi, mens 37 % angiver frygt for konsekvenserne ved at blive ramt af en alvorlig krise som en motivation, og kun 14 % investerer på grund af regulering.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk