Danske Alefarm Brewing driver en abonnementsbaseret ølklub, som hver måned byder nye øl fra bryggeriet. Omsætningen runder 2,2 mio. kr. om året.
En god øl er svær at sætte en fast pris på.
Sådan er der sikkert mange, der har det på en varm sommerdag, og hos danske Alefarm Brewing har man med sin ølklub valgt at giver medlemmerne nok at drikke, og det har vist sig at være en god forretning.
Således har bryggeriets ølklub, der blev grundlagt i foråret 2022, indtil videre i år omsat for 2,2 millioner kroner.
“Endnu en gang kan vi konstatere vækst i Alefarm Beer Club, vores abonnementsbaserede ølklub, som byder på spændende og sæsonbetonede øl, som bringes til døren hver måned,” siger stifter og CEO, Kasper Tidemann.
Forventningen er at Alefarm Beer Club vil vokse yderligere i den kommende tid, især i kraft af lanceringen af nye kampagner på sociale medier. Væksten i den abonnementsbaserede ølklub ændrer ikke ved forventningerne til omsætningen, som de er opstillet for indeværende regnskabsår.
“Konceptet er perfekt til alle, som sætter pris på det gode øl, og som er nysgerrige på alt fra de mange forskellige humlesorter, som vi bringer i anvendelse, og til de smagsnuancer, som er unikke for vores produktion. Vi glæder os over at stadigt flere har lyst til at være med – alle er velkomne i vores ølklub.”