Som led i strategien om at udbrede analysesystemer til landbrugs- og fødevaresektoren globalt, har Q-Interline nu passeret en vigtig milepæl med etableringen af datterselskabet i USA.
Skal man blive en stor spiller på markedet for landbrug, fødevare- og mejeriproduktion, så er man nødt til at være tilstede på amerikanske marked, der er verdens største for netop disse sektorer. Det er i hvert fald logikken bag Q-Interlines nye datterselskab, der netop er blevet etableret i USA.
Den danske ingeniørvirksomhed, som udvikler højteknologiske analyseløsninger til optimering af proces- og produktkvalitet, baseret på infrarød spektroskopi og korrekt prøveudtagning, har dermed for alvor alvor etableret sig på kontinentet.
”Vi har aktivt bearbejdet markedet gennem de sidste to år og har opbygget et bredt markedskendskab, et uvurderligt netværk og en solid pipeline, som danner et godt udgangspunkt for vores etablering af eget selskab nu,” siger sales director, Søren Wiborg.
Produktionsvolumen i USA medfører et kolossalt stort potentiale for Q-Interlines in-line løsning til optimering af produktionen, og for at kunderne kan udnytte råvarerne bedre og spare ressourcer uden at gå på kompromis med produktkvaliteten.
USA har f.eks. verdens største produktion af mozzarella, hvilket Q-Interline har stor erfaring med at måle in-line fra førende europæiske producenter. Derudover er plantebaserede fødevarer og udnyttelse af alle dele af råvarerne, som betyder nye typer af produkter inden for fødevareingredienser, er en hurtigt voksende industri i USA.
Alene på smørproduktion bliver der i USA årligt produceret omtrent lige så meget smør som i Frankrig og Tyskland tilsammen. Q-Interline har igennem mere end 10 år leveret in-line og laboratorie-instrumenter til en af USA’s største smørproducenter beliggende i Wisconsin.
”Det er en kunde, som Q-Interline igennem alle årene har haft et tæt samarbejde med. Her er der potentiale for mere forretning med etablering af vores lokale kontor og et stærkt team af kompetente medarbejdere i USA. Derudover vil det være nemmere at vinde andre smørproducenter som kunder,” siger Søren Wiborg.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk