En attraktiv lønpakke står højt på ønskelisten hos mange danskere, når de er på udkig efter et job, men det er ikke altid det, der i sidste ende får os til at underskrive en nu kontrakt, viser ny rapport.
Vil du gerne have muligheden for at arbejde hjemmefra, når det er praktisk og måske også, når du bare trænger til at arbejde fra hjemmekontoret?
I så fald er du, som danskerne er flest. For det fleksible arbejdsliv er noget, der i stigende grad tiltaler danske medarbejder, og i en nyudarbejdet af analysebureauet Verian for forsikringsselskabet If, svarer 58 af de adspurgte danskere, at fleksibelt arbejde som en faktor, der gør arbejdspladsen attraktiv. Kun 33 procent af de adspurgte danskere peger på ”høj løn”.
”Undersøgelsen understreger, at det ikke længere er nok at tilbyde høj løn og goder til sine ansatte. Som virksomhed skal man også være klar til at tilbyde fleksibilitet, hvis man vil tiltrække de dygtigste kandidater,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg i If.
Lederen skal kunne lede på afstand
Fleksibelt arbejde – som f.eks. hjemmearbejde eller arbejde uden for normal arbejdstid – blev udbredt under coronapandemien og har vist sig at have klare fordele. Det kan skabe en roligere hverdag og gøre det lettere at få familieliv og arbejde til at hænge sammen.
Samtidig vurderer omkring 4 ud af 10 danskere med mindst én ugentlig hjemmearbejdsdag, at deres sundhed er blevet bedre siden før pandemien. For at fleksibiliteten fungerer, kræver det dog de rette rammer for både medarbejder og virksomhed.
Kristina Ström Olsson peger dog på, at det er vigtigt, at visse forudsætninger er opfyldt for, at den fleksible arbejdsform fungerer for den enkelte medarbejder og virksomheden:
”Det er for eksempel afgørende, at den enkelte leder ved, hvordan man skal lede på afstand. Hvis den enkelte leder ikke har den rette viden eller kompetencer til det, kan det både påvirke virksomhedens resultater og den enkelte medarbejders trivsel negativt.”
Det leder danskerne efter i en arbejdsgiver:
- Fleksibelt arbejde: 58 procent
- Fokus på sundhed og mental trivsel: 52 procent
- Sundhedsforsikring for hurtig adgang til sundhedspleje: 34 procent
- Høj løn: 33 procent
- Arbejdspladsens placering: 31 procent