Tænketanken Axcelfuture afdækker i en ny hvidbog de barrierer, der afholder udenlandske kandidater fra at komme til danske virksomheder. Også hos Dansk Erhverv ser man åbenlyse løsninger på de nogle af problemerne.
Mange danske virksomheder har fin succes med at ansætte kandidater fra EU til de stillinger, det kniber med at finde danske kandidater til; hvilke et det gør inden for mange brancher.
Men for nogle sektorer og typer af virksomheder er det en helt anden snak, og her truer manglen på hænder med at sænke væksten og indtjeningen i mange virksomheder, og dermed er det landet som helhed, der kommer en dårligere fatning, end det ellers kunne være, hvis arbejdskraften flød uhindret.
I en ny hvidbog og analyse udarbejdet af tænketanken Axcelfuture for Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden, kan man læse, at med en række justeringer af den eksisterende lovgivning vil nogle af de væsentligste lovgivningsmæssige og praktiske barrierer, der i dag forhindrer højtuddannede talenter og specialister fra lande uden for EU i at komme til Danmark, enkelt kunne fjernes.
”Vi har sat arbejdet i gang med at kortlægge barrierer og finde løsningsforslag for at gå konstruktivt ind i dialogen om, hvordan det danske erhvervsliv og dansk forskning skal klare sig i den stigende globale konkurrence”, siger Mads Krogsgaard Thomsen, CEO Novo Nordisk Fonden.
Hos Dansk Erhverv ser Freja Brandhøj, chef for iværksætterpolitik, også et stort problem for de mange danske iværksættere og startups, der ikke har den økonomiske ballast til at ansætte kandidater til så høje lønninger, som loven i dag kræver, hvis man skal hente arbejdskraft udenfor EU.
“I dag kan forskere og højtlønnede medarbejder, som rekrutteres fra udlandet vælge at betale en bruttoskat på 27 pct. + am-bidrag, i alt 32,84 pct. af lønnen i syv år, hvis vedkommende modtager en månedsløn på minimum 75.100 kr. Det er dog de færreste startups, der kan betale en medarbejder 75.100 kr. om måneden,” skriver hun i et opslag på LinkedIn.
Ifølge analysen fra Axcelfuture, så er eksempler på barrierer er reglerne for bibeskæftigelse, som begrænser udenlandske højtuddannedes muligheder for at bidrage med viden og færdigheder på det danske arbejdsmarked, eller den såkaldte ’koncernregel’, som forhindrer udenlandske ægtefæller i at arbejde i samme koncern uden særlig godkendelse.
Tilladelser, det kan tage tid og være ressourcekrævende for de danske virksomheder og universiteter og de internationale ansøgere at opnå, og som derfor får flere til at opgive eller helt at afstå fra at søge.
”Den gode nyhed er, at det ikke er nødvendigt at omkalfatre den eksisterende lovgivning. Kromann Reumerts arbejde viser, at lovgivningen med relativt simple greb kan justeres, så vi står bedre”, siger Lene Skole, CEO Lundbeckfonden.
Tilbage hos Dansk Erhverv har Freja Brandhøj også en simpel løsning på det lønproblemer, der i dag er en stor barriere for mange startups i deres kamp for at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft.
“For at give startups bedre mulighed for at benytte Forskerskatteordningen, bør beløbsgrænsen for virksomheder med en alder på under fem år sænkes til 55.000 kr. om måneden og værdien af medarbejderaktier bør også kunne spille en rolle,” skriver hun.