Regeringen og en bred kreds af Folketingets partier har i dag indgået en vigtig politisk aftale om at styrke det statslige, danske beredskab, og det er det første skridt mod bedre beskyttelse af Danmarks kritiske infrastruktur, mener Martin Lippert, CEO i GlobalConnect.
Den kritiske infrastruktur i Danmark står i disse år i den grad for skud, i og med at hackere fra den store verden har oprustet – hvilket har givet et markant øget antal cyberangreb mod danske virksomheder og den danske infrastruktur – ikke mindst som følge af den urolige geopolitiske situation i verden.
Derfor er et beredskab, som understøtter et endnu tættere samarbejde mellem private virksomheder og offentlige myndigheder og som har fokus på at sikre en langt mere proaktiv og dækkende overvågning af søkabler, helt afgørende for vores kritiske, digitale infrastruktur, emner Martin Lippert, CEO i GlobalConnect.
”Vi hilser med tilfredshed den nye beredskabsaftale velkommen. Den er et vigtigt første skridt på vejen mod at sikre vores kritiske infrastruktur herhjemme – herunder beskyttelse af vores søkabler, som er helt centrale for sammenhængskraften i vores samfund,” siger han.
Videre mener han, at truslen mod den danske infrastruktur har fået en helt anden karakter end tidligere, som kalder på, at myndighederne involverer sig i ansvaret for at beskytte infrastrukturen.
“Derfor er vi meget tilfredse med, at der nedsættes en kommission for samfundssikkerhed og beredskab, der skal analysere dette område.”
SMV’er i frontlinjen
Den kritiske infrastuktur i Danmark er dog ikke noget, man kan sikre, uden at få det danske erhvervsliv med. For det er ofte helt almindelige SMV’er, der ude i marken er samarbejdspartnere, leverandører og serviceudbydere – og derfor arbejder med alt fra gasledninger til strømforsyning og den finansielle sektor.
“For helt almindelige danske SMVer er hele situationen omkring cybersikkerhed, som at komme helt uforberedt ned til en jungle, hvor man ikke aner, hvad man skal stille op og hvor farerne er. De er tit nødt til at klare sig lidt på egen hånd og prøve at finde ud af, hvorfor de er interessante for hackerne, og hvor problemerne kan opstå,” udtalte Ken Bonefeld Nielsen, senior cybersikkerhedsrådgiver i Norlys, om samspillet mellem SMV’er og den kritiske infrastruktur tilbage i november.
Disse SMV’er er eks. produktionsvirksomheder, der leverer til kritisk infrastruktur, arbejder ofte med OT – teknologi, der styrer fysiske processer. OT er afgørende for funktioner som strøm, vand og sundhed.
“Hvis man som cyberkriminel har et klart mål som eks. et hjørne af den kritiske infrastuktur, går man lidt mere sofistikeret til værks, så du ikke opdager, at du bliver angrebet. Den slags tager tid, måske endda meget tid, men hvis jeg får ødelagt det, jeg vil, så er det lige meget,” siger Ken Bonefeld Nielsen.
At Danmark derudover er et af verdens mest digitaliserede samfund, og da 99 procent af al international datatrafik passerer via fiberkabler i havet. Med datatrafik i Europa forventet at stige med 428 procent frem mod 2030, peger GlobalConnect på manglende nordisk og europæisk koordinering som en udfordring for at beskytte og udvikle den digitale infrastruktur. Aftalen fremhæver behovet for en fælles europæisk indsats samt fokus på uddannelse og øvelser mod hybride angreb.
“Et stærkere samarbejde mellem offentlige og private aktører, også gerne på tværs af landegrænser, vil muliggøre bedre deling af information og ressourcer, hvilket kan skabe en mere effektiv og koordineret beskyttelse. Samtidig er det meget positivt, at man prioriteter øvelser og uddannelse inden for hybride angreb ligesom vores nordiske nabolande gør det,” siger Martin Lippert.