Stigninger på priser og renter kommer til at spille ind på fremtiden for malerbranchen. Kombineret med den omfattende økonomiske i samfundet betyder det, at branchen forventer dalende omsætning i efteråret.
“Næsten hver tredje af malervirksomhederne har oplevet, at bygherrer eller hovedentreprenører har aflyst projekter, fordi budgetterne er skredet på grund af stigende lønninger og materialepriser. De aflyste projekter udgjorde i gennemsnit godt 11 % af de berørte virksomheders omsætning, så vi taler absolut ikke om et marginalt problem, tværtimod,” siger direktør for Danske Malermestre, Ole Draborg.
Det skriver Dagensbyggeri.dk.
Det markante stigning i aflysninger kommer efter længere tids forrygende tider for malerbranchen, og hvor den såkaldte prisliste blev sat op for at kunne tiltrække mere kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsløsheden i hele branchen er netop nu historisk lav, og samtidig har 40 % af virksomhederne har en begrænset omsætning som direkte følge af mangel på faglært arbejdskraft.
I dag ser tingene noget anderledes ud, og hele 38 % af malervirksomhederne i de kommende måneder og efteråret forventer faldende omsætning.
“Så alt andet lige må man konstatere, at den forventede opbremsning i andet halvår 2022 sker fra et meget højt niveau,” siger Ole Draborg til Dagensbyggeri.dk.
Tallet stammer fra en undersøgelse, der tager udgangspunkt i svar fra 200 malervirksomheder med i alt mere end 2.000 malere, hvilket svarer til omtrent 25 % af malerfaget.

