Farup-virksomheden Logitrans producerer indendørs transportmidler til produktionsvirksomheder over hele kloden – og de har store planer hvad angår holdbar- og bæredygtighed.
I den lille landsby Farup, lidt nord for Ribe, ligger den familieejede virksomhed, Logitrans, der i dag er drevet af tredje generation.
Søstrene Gitte Kirkegaard og Dorte Pedersen, der er hhv. CEO og COO, har i dag omkring 150 ansatte i Danmark og Kina, og de producerer løftere, stablere og vendere til at flytte paller, kasser, tønder og mere til.
Deres produkter har generelt set en levetid på godt og vel tredive år, men selvom dette kan virke som lang tid for en hårdtarbejdende palleløfter, så er ambitionerne større endnu.
“Mange af vores produkter er drevet af batterier, som ikke har godt af at blive dybdeafladet. En proaktiv service ville kunne styrke produkternes bæredygtighed, hvis en teknologi aflæste, hvordan produktet blev brugt, og hjalp kunderne med at optimere brugen af batterierne,” siger Gitte Kirkegaard.
Vestjydernes første fælles skridt var at lave en ambitiøs strategi med viden og støtte udefra. Virksomheden var med i Klimaklar SMV, Grøn Cirkulær Omstilling og SMV Grøn, og fik både analyseret CO2-udledninger og lavet handlingsplaner.
Logitrans’ tilgang til grøn omstilling drives i dag primært fremad af én medarbejder, og derudover har man været med i Klimaklar SMV, Grøn Cirkulær Omstilling og SMV Grøn, og fik både analyseret CO2-udledninger og lavet handlingsplaner.
“Det er relativt nemt at få viden ind i virksomheden, hvis man bruger de programmer, der findes,” siger Gitte Kirkegaard.