Tang Biler har slået sig sammen med vestjyske bilforhandlere om at skabe et nyt selskab, der fremover vil gå under navnet Auto Group Nordvest A/S.
Mange bliver til én, efter at en række vestjyske bilforhandlere er gåt sammen under ét navn; Auto Group Nordvest A/S, der består af Tang Biler, der har hovedsæde i Holstebro, samt bilforhandlere fra det seks byer i vestjyske.
De fusionerede er A.V. Vejgaard A/S fra Ringkøbing, Haaning Automobiler A/S fra Thisted og Nykøbing samt Tang Biler A/S – der alle fremover er samlet under én paraply, og det er der ifølge Kenneth Tang, der er kommende direktør for Auto Group Nordvest A/S.
“2023 har ændret ekstremt meget på bilbranchen. Der er rigtig stor konkurrence på brugte biler, og vi skal være endnu skarpere i omkostningsstyring, administration, ledelse, lager og så videre,” siger han til Erhverv+.
Han pointerer samtidig, at planen med fusionen også er at skabe stordriftsfordele. Ideen om at skabe denne fusion er dog ikke en nyopstået ide for Kenneth Tang – faktisk forklarer han, at den allerede så dagens lys for otte år siden.
“Vi købte VW og Skoda i Herning i selskabet Auto Group Nordvest A/S tilbage i 2016. Det er sådan set otte år, hvor vi har vidst, at vi nok ville finde sammen,” siger han.