Der var gang i omsætningen hos den danske shipping-koncern, Erria, er kom ud af 2023 med et pænt overskud.
Året 2023 blev kendetegnet ved en vækst på 27 procent i omsætningen, og koncernen har opnået et positivt resultat for tredje år i træk.
Dette tilskrives en kombination af langvarige kundeforhold, strategiske opkøb, nøglekontrakter og effektiv ledelse på tværs af datterselskaberne.
Alle forretningsområder har bidraget til vækst og rentabilitet, med undtagelse af Erria Container Services (ECS), som oplevede udfordringer på det globale containermarked. På trods af disse udfordringer er man hos Erria tilfredse med årets resultat i ECS, og en ny 2-årig aftale med Maersk i Vietnam er da også kommet på plads
Erria’s partnerskab med Ørsted forbliver en central faktor i koncernens aktiviteter, og i løbet af 2023 har man desuden haft fokus på at opgradere Ørsteds flåde med installationen af ballastvandbehandlingssystemer og planlægning af fremtidige sikkerheds- og miljøforbedringer.
Årsrapportens højdepunkter for 2023 inkluderer en omsætning på 201,2 mio. kroner og et EBITDA på 7,8 mio. Desuden viser resultaterne et årsresultat på 4,3 mio. kroner – hvilket er fald på fem millioner i forhold til 2022.