Mere og mere af danskernes strøm kommer fra vedvarende kilder, men danskernes strømforbrug står til at fordoble over de kommende år. Derfor er der brug for investeringer i grønne energikilder, mener Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Vi skal alle til at køre i elbil, og vi skal i det hele taget væk fra de fossile brændstoffer, som vi i dag stadig er afhængig af overalt i samfundet og i industrien.
Målet fra politisk side er, at stadigt mere af vores energi skal komme fra sol og vind, men skal det mål indfries, er der ifølge Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, brug for store investeringer i den grønne infrastruktur. For vores strømforbrug vil stige markant i takt med, at de fossile energikilder forsvinder.
“Vores forventning er sådan set, at på den almindelige elektrificering af transportsvarme, datacentre osv., så vil vi opleve en fordobling over selvforbrug frem mod 2030. Hvis vi også skal bruge strøm til at producere brint, som kan forædles til flybrændstof, skibsbrændstof eller sælges til den tyske industri, så vil vores strømforbrug stige yderligere fremover,” siger han.
Vi kan med andre ord se frem til en meget stor og stigende efterspørgsel på strøm her til lands, og det samme kan man i rigtig mange andre lande verden over. Dog er det ikke i alle disse lande, at man har det samme fokus på grøn omstilling, som vi har her i Danmark.
Ifølge Kristian Jensen er en af de udfordringer, han ser i ude i den store verden, at det, han kalder klimapessimismen, er taget til over de kommende år. Ikke desto mindre er han selv optimist.
“Prisen på solcellestrøm er faldet med 90 procent, så man betaler i dag kun 10 procent af, hvad man gjorde for 20 år siden for strøm fra solceller og vindmøller. Over de sidste 15 år er prisen på vindenergi også mere end halveret. Ønsker man billig og konkurrencedygtig energi, er det derfor vind og sol, der er det bedste valg i dag.”