Midtjylland er det helt store centrum for den danske fødevareindustri, og blandt de mange virksomheder, der drives fra området finder man Nordic Gluten Free Bakery, der på få år har fået god succes, og har tilladt sig at satse på mere end Danmark.
Har du fået serveret glutenfrit brød fra detailhandlen, på hoteller eller på et sygehus, så er der en pæn sandsynlighed for at du allerede har sat tænderne i brød fra Ølholm-virksomheden, Nordic Gluten Free Bakery.
Her har direktør Laila Finding sammen med sin mand siden 2018 bagt brød uden gluten, som der er et støt stigende marked for både herhjemme og i udlandet, og nu har de også dyppet tæerne på det tyske marked, som lover godt som eksportmulighed for midtjyderne.
”Erhvervshus Midtjylland har hjulpet os med at komme i gang med eksport til Tyskland. Jeg tror ikke, vi havde fået så gode kontakter og kendskab til det tyske marked uden den hjælp”, siger Laila Finding.
Fødevaresektoren er med næsten 54.000 fuldtidsbeskæftigede, det næststørste ressourceområde i Region Midtjylland, og i perioden 2016 til 2021 har den midtjyske fødevaresektor nemlig haft kraftigt vokseværk. Faktisk er fødevareeksporten vokset med hele 18 procent, hvilket er dobbelt så meget som på landsplan.
”Vi er fulde af optimisme i forhold til, at tyskerne også kommer til at tage godt imod vores produkter, som vi mener, er af bedre kvalitet end dem, der findes på det tyske marked”, siger Laila Finding.
Bagerivirksomheden har samarbejdet med bl.a. en virksomhedskonsulent i bestræbelserne på at få etableret en eksport til Tyskland, og dette samarbejde har været en vigtig del af endelig at få eksporten stablet på benene.
”Vi har allerede lært meget af dialogen med dygtige folk, der spørger ind til, om vi har tænkt på det og det. Det betyder meget, for vi er ikke eksperter f.eks. på det tyske marked, og vi synes, vi har rigeligt at gøre”, siger Laila Finding.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk