Omsætningen er stadig relativ lav i dansk e-handel, viser nye tal fra Dansk Erhverv, men lige om hjørnet venter julesalget og Black Month, som man i branchen sætter sin lid til vil vende de skuffende tal på hovedet.
At få den danske e-handel helt op i omdrejninger har vist sig at være et langt sejt træk, og omsætningen i branchen generelt set var igen i september til den skuffende side.
Dansk Erhvervs E-indeks viser, at mens både transaktioner og omsætninger ligger på samme lave niveau som i august, så er antallet af sessioner faldet en smule. Ser vi tilbage til august måned, hvor omsætningen også skuffede, var antallet af sessioner det eneste positive, man hos Dansk Erhverv kunne uddrage af tallene i indexet.
At disse nu også er faldet, skuffer Dansk Erhvervs e-handelsdirektør, Niels Ralund, der dog mener, at der kan være bedre tider forude.
”Vi nærmer os med hastige skridt Black Friday, som jo i højere grad er blevet til Black Month. Derfor er der nok en del forbrugere, som udskyder nogle køb og gemmer det økonomiske krudt. Det har vi i hvert fald set tidligere år, og med en mere presset økonomi hos mange er der grund til at tro, at det gør sig gældende for flere i år.”
En anden grund til optimisme er, at både rentestigninger og inflation ser ud til at have toppet, forklarer han.
“Vores økonomer forventer også, at privatforbruget vil stige en smule i den kommende tid, så forhåbentligt ser vi ind et lidt bedre 4. kvartal.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk