Der er blevet hentet nye penge til Shape Robotics, der efter en succesfuld aktieemission har landet hele 36 millioner kroner.
Den danske ed-tech-virksomhed, Shape Robotics, der udvikler robotter og digitale løsninger til undervisningsbrug, og som de seneste år har fået en lang række store ordrer fra især det rumænske skolesystem, har rejst 36 millioner kroner som følge af en aktieemission.
”Tiltroen til yderligere vækst er efter denne emission dokumenteret stærk. Jeg vil gerne takke investorerne for den tillid, som dagens overtegning er et udtryk for, og vi ser frem til at veksle tilliden til konkrete resultater i et marked i kraftig vækst,” siger adm. direktør i Shape Robotics, André Fehrn.
Han hæfter sig samtidigt ved, at aktierne ikke bare har været efterspurgt af eksisterende aktionærer, men også har tiltrukket interesse fra nye investorer, der tror på virksomheden. Samtidig melder selskabet ud, at den nye kapital skal gå til etablering af faste driftssteder, rekruttering af nøglemedarbejdere og opbygning af varelagre,
“Vi har dækket målsætningen for kapitalrejsningen via allerede eksisterende aktionærer, men interessen har været så stor, at nye og eksisterende investorer uden tegningsretter har ønsket at købe yderligere 50 pct. set i forhold til de først udbudte på over to mio. aktier.”