I urolige tider med begyndende handelskrig kan frygten for fremtiden let sætte sig i os som medarbejdere. Det er en frygt, man som leder skal tage alvorligt, mener erhvervspsykolog, Ditte Darko, der sagtens kan forstå, at frygten vinder frem.
Fra og med i dag ser det ud til, at USAs straftold på 25 procent på stål og aluminium rammer alle eksportlande – inklusive Danmark. I EU svarer vi igen med en told den anden vej på amerikanske varer, og således er der taget ladegreb til en ny handelskrig.
Det vil også smitte af på danske virksomheder – ikke mindst alle dem, der eksporterer i stor stil til USA, og som nu ser ind i mere uvis fremtid, hvor en stor del af forretningen kan blive ramt. Den slags kan være galt nok for virksomheden som sådan, men det kan også være en betydelig kilde til stress og bekymringer hos alle de medarbejdere, der i dag arbejder i en eksportvirksomhed, der rammes af Donald Trumps straftold.
“Det er helt naturligt, at medarbejderne taler om den slags og at det også er noget, de bekymrer sig om i større eller mindre grad. Jeg mener bestemt, at man som leder skal tage den slags meget seriøst, både for at adresserer det på en eller anden måde, men også for at bekymringerne ikke tager overhånd,” siger erhvervspsykolog, Ditte Darko.
Reel usikkerhed
Hun fortæller, at hun allerede har mødt ledere, hvis medarbejdere taler meget om udviklingen i USA og ikke mindst den lurende handelskrig – og hvordan, det vil påvirke dem og deres arbejdsplads.
“Mange oplever en fuldstændig reel frygt, når der er risiko for at arbejdspladsen måske skal afskedige medarbejdere og at det potentielt kan ramme dem selv. For almindelige ansatte er den usikkerhed meget konkret,” siger Ditte Darko.
Derfor mener hun også, at det kan være gavnligt for den enkelte virksomhed at være så åbne og gennemsige omkring deres situation som muligt. Både for at forsikre medarbejderne om, at der arbejde ikke er i farezonen – eller for at spille med åbne kort over en evt. meget svær situation.
“Det er vigtigt at undersøge, hvorfor emnet fylder så meget, men også vurdere, hvordan det bedst håndteres, så det heller ikke bliver en selvforstærkende faktor. Det kan være en god idé at skabe rum for at tale om det, måske på tomandshånd, men samtidig bør alle huske, at det ikke er derfor, vi er på arbejde.”