Der er rift efter danske biopejse i Portugal, og det har nu fået Biopejsshop til at sætte skub i planerne om at rykke ind på markedet.
Man er ikke altid selv herre over, hvorfra interessen kommer for ens virksomhed, og de produkter man har på hylderne.
Et af de steder, hvor der er særlig interesse for nordjydernes biopejse er således i Portugal, hvor der ifølge Casper Winberg Lanng, partner i Biopejsshop, er overraskende mange søgninger på virksomhedens produkter.
Derfor har man nu sat sejlene, og satsede man stærkt på at indtage dette sydeuropæiske marked for at ramme de potentielle kunder, der viser interesse for Biopejsshops produkter, inden højsæsonen for deres produkter startede, og det var vigtigt for at blive klar til vintersæsonen.
”Vi føler os gearet til at håndtere højsæsonen, fordi vi har været med i SMV:Eksport. Hvis ikke vi havde fået hjælp, havde vi ikke etableret os på det portugisiske marked,” siger Casper Winberg Lanng.
Men med indtoget på i Portugal viste sig hurtigt en større udfordring i form af sproget, der viste sig at være en barriere, de har skulle finde en måde at overkomme.
”I de sydeuropæiske lande som Frankrig, Italien, Spanien og Portugal mærker vi for alvor sprogforskellen. Vi er blevet opmærksomme på, at vi skal have ansat mindst en i virksomheden, der har det pågældende sprog som modersmål, så kunderne kan få rådgivning om vores produkter på deres eget sprog,” siger han.
Til trods for sprogvanskeligheder i den begyndende fase af det portugisiske eventyr, og alle de andre store og små udfordringer, der følger i kølvandet på en sådan udvidelse af virksomhedens markeder, så har man i Vodskov fået blod på tanden efter mere.
Således er der allerede gjort tanker om, hvilket marked man næste gang vil satse på, og der er flere lande i spil. Og Casper Winberg Lanng vil ikke udelukke, at man også denne gang vil gøre brug af kyndig hjælp fra erhvervshusene, som da man inden eksporten til Portugal fik hjælp fra Erhvervshus Nordjylland gennem EU-projektet SMV:Eksport.
”USA er interessant, men vi tør ikke helt endnu på grund af lovgivningen. En anden mulighed er Kroatien, og så overvejer vi Emiraterne, for dem får vi mange henvendelser fra på vores engelske hjemmesider, hvor de gerne vil bestille til store hotelkæder og den slags. Men vi ved, at det kræver meget forarbejde, det har vi fået øjnene op for ved hjælp af SMV:Eksport: Heldigvis gør vi os nogle erfaringer fra hvert marked, som vi kan tage med videre til nye marked,” siger Casper Winberg Lanng.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk