I mange kommuner og virksomheder tager man sig god tid om at betale regningerne til dem, man hyrer til at udføre diverse former for arbejde og services. Men mange tager sig også for god tid til at betale – og det kan mærkes hos de mange selvstændige og små virksomheder, der må vente længe på deres penge.
God betalingsetik har af flere omgange været til debat i Danmark, og tidligere i år var det såkaldte ”Kodeks for god betalingsskik” et varmt emne, da SMVdanmark trak sig fra samarbejdet, da det med deres egne ord, var “en narresut.”
For det er langt fra enestående, når en større virksomhed eller offentlig instans trækker betalinger i langdrag eller gør faktureringsprocessen så kompliceret, at den kan strække sig over flere måneder.
Det kender man alt til hos Copenhagen Bicycles, hvor CEO Yael Bassan fortæller, at hun i dag helst undgår at samarbejde med Københavns Kommune, da faktureringsprocessen ofte strækker sig langt ud over de 30 dage, som kommunen selv fastsætter.
“Jeg tror, at de systemer, der læser fakturaerne, er meget sårbare over for de mindste ting, så eks. en kommafejl eller et mellemrum for meget, gør, at vi får at vide, at regningen ikke kan betales, fordi der er fejl – og så starter de 30 dages betalingsfrist forfra,” siger hun.
Store beløb for små virksomheder
Hver gang en faktura af den ene eller anden grund sendes retur til afsenderen, betyder det, at betalingen kommer til at vente lidt ekstra på sig. I sidste uge fortalte Linda Abildgren, selvstændig tegnsprogstolk, at hun p.t. havde omkring 20.000 kroner i udestående hos en kommune – et udestående, hun tidligst kunne få udbetalt, når de rette medarbejdere kom tilbage fra sommerferie.
Læs også: Kommunen betaler ikke til tiden.
Thorleif Gotved er karrierekonsulent i Djøf med særlig fokus på selvstændig. Han har tidligere selv ernæret sig om selvstændig og har oplevet at vente op til et halvt år på betaling af 25.000 kroner, selvom betalingsfristen var 8 dage.
“Som selvstændig eller lille virksomhed, er man enormt afhængig af, at fakturaer bliver betalt til tiden. Samtidig er man bevidst om, at man er den lille part i samarbejdet, især når man er hyret ind af en stor virksomhed. Man er ofte varsom med at presse for meget på af frygt for at miste en potentiel ny opgave,” siger han.
Han tilføjer, at det er hans oplevelse, at det ofte er de store virksomheder og organisationer, der trækker betalingen i langdrag, mens mindre virksomheder i højere grad betaler til tiden.
“Når især store virksomheder ikke betaler til tiden, kan man næsten få den tanke, at det er en bevidst strategi for at styrke likviditeten, eller udtryk for intern bureaukrati og snørklede forretningsgange.
Ekstra gebyrer
Hos SMVdanmark har man flere gange i det forgangne år råbt op om den dårlige betalingsetik, der ifølge dem huserer her til lands, og som ligger til grund, at de valgte at forlade det kodeks, der skulle rette op på den dårlige kultur.
“Det er grundlæggende helt urimeligt, at mange små og mellemstore virksomheder skal vente månedsvis for at få betaling for deres arbejde for store virksomheder. At de små på den måde agerer gratis kassekredit for de store. Hver tredje mindre virksomhed har været tvunget til en længere betalingsfrist end 30 dage – ofte af frygt for at miste de store virksomheder som kunder. Og vi ser eksempler på, at store virksomheder først vil betale efter 150 eller 180 dage. Det har Kodeks for god betalingsskik intet ændret på,” sagde adm. direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt, da organisationen meldte sig ud af kodekset.
Ifølge Thorleif Gotved er der ikke meget andet for de små selvstændige som ham selv at gøre, end at sende rykkere og håbe på, at det vil speede betalingsprocessen lidt op.
“Uanset om det er det ene eller den anden grund, så er det tydeligt, at deres processer gør livet besværligt for mange selvstændige og SMVer, og det skaber en meget utryg situation for mange, at man reelt ikke ved, hvornår man får sine penge.”
De meget lange og besværlige faktureringsprocesser har fået Yael Bassan til at pålægge ekstra gebyrer, hvis der skal samarbejdes med kommunen.
“Skal jeg fakturere kommunen, pålægger jeg et gebyr på 250 kroner, fordi jeg altid bruger så meget tid på at kræve mine penge ind. Mine regninger er ikke så store, at det bør koste så meget postyr at få dem betalt,” siger hun.
Ifølge SMV Danmark koster sene betalinger hvert år europæiske SMV’er et beløb, der svarer sig til Finlands BNP.