Kommunernes betalingskultur har tidligere været til debat, og nu råber privatpraktiserende tegnsprogstolk vagt i gevær, og anklager kommunernes betalingskultur for at drive tolkene væk fra faget.
God betalingsetik er ikke noget, man kan tage for givet. Mange danske virksomheder har eksempelvis betydelige udestående med landets kommuner og må ofte væbne sig med tålmodighed, når fakturaen er sendt afsted – for betalingen kommer ikke altid til tiden.
Det kender Linda Abildgren, der er selvstændig tegnsprogstolk, kun alt for godt. I et opslag på LinkedIn går hun til angreb på kommunernes betalingsetik – eller mangel på samme.
“Lige nu har jeg et udestående med kommunerne på omkring 20.000 kroner, som de skulle have betalt, men som de ikke har betalt, fordi det er ferietid. Det problem oplever tolke som mig året rundt, hver gang der er ferie. Det er en elendig undskyldning og et udtryk for magtfuldkommenhed,” siger hun til Marketconnect.
Linda Abildgren er langt fra den eneste erhvervsdrivende, der kæmper med at få betalt de fakturaer, de sender til landets kommuner.
“Kommunerne er overordnet set blevet bedre til at betale til tiden. For eksempel i København og Ballerup er problematikken blevet taget op politisk, hvilket har ført til forbedringer. Men vi ser stadig, at alt for mange kommuner bruger virksomhederne som kassekredit, og det er dybt problematisk,” siger Alexander Søndergaard, underdirektør for politik og analyse i SMVdanmark.
På sin plads af udskamme
Ifølge Linda Abildgren er de manglende betalinger et problem, hun oplever med et bredt udsnit af de kommuner, hun som tegnsprogstolk arbejder for, og som hyrer hende til opgaver af forskellig karakter.
“Det er et generelt problem. Mange jobcentre og kommuner er kendt for at være svære at arbejde med, undslå sig betalinger og modarbejde tolke, blandt andet ved pludselig at nægte at betale det såkaldte zonetillæg, som de ellers skal i henhold til bekendtgørelsen. Vi har opgaver, hvor arbejdssproget er engelsk, men pludselig beslutter jobcentret, at de ikke længere vil betale for det,” siger hun.
Alexander Søndergaard mener, at mange kommuner ganske enkelt ikke prioriterer at betale til tiden, hvilket medfører, at mange SMV’er og selvstændige bliver fanget i kommunernes dårlige betalingskultur.
“De beløb, en selvstændig eller en mindre virksomhed har til gode i kommunen, er ofte meget store poster i virksomhedens regnskab, men småpenge for kommunen. Alene derfor er det meget problematisk og uforståeligt, at det skal være så svært at få sine penge.”
Han mener samtidig, at de erhvervsdrivende, der oplever disse problemer, skal råbe op om den dårlige betalingskultur.
“Det er helt på sin plads at udskamme den kommune, der ikke betaler som lovet. Man skal ikke være for fin til at råbe op og vise, at de er meget dårligere til at betale til tiden end for eksempel nabokommunen.”
Linda Abildgren er ikke i tvivl om, at kommunernes ageren over for eksempelvis tolke er med til at drive nogle væk fra deres fag.
“Når kommunen ikke betaler inden for 30 dage, kan vi pålægge dem et rykkergebyr, men det nægter de ofte også at betale, selvom loven siger, at de skal. Jeg synes, at kommunerne graver deres egen grav, for mange tolke gider ikke arbejde for dem, og det går i sidste ende ud over borgerne, der i mange tilfælde er meget udsatte.”
Hun fortæller videre, at tegnsprogstolke er underlagt bekendtgørelser og udbud og dermed reelt ikke har ret meget at sige i forhold til for eksempel frister og priser.
“Det giver god mening, fordi det i sidste ende er skatteborgerne, der betaler vores løn. Men af samme grund kan vi som branche ikke bare beslutte at sætte hårdt mod hårdt – for så bliver det karteldannelse, og det er ulovligt.”