Der er andet end gode tilbud på spil til Black Friday. For flere og flere butiksansatte byder dagen på overfusninger og krænkelser fra kunderne. HK kræver handling.
At sikre sig det gode tilbud, kan få følelserne i kog hos mange danskere. Det kan være en stressende oplevelse at jagte de gode tilbud, og for nogle ender frustrationerne med i tilsvininger af personalet.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af HK Handel med al tydelighed.
Hele 56 % af de adspurgte butiksansatte svarer, at har oplevet at blive talt grimt eller nedsættende af kunder i forbindelse med tilbudsdage som Black Friday.
“Selvom det er en hektisk dag som forbruger, skal det på ingen måde gå ud over de butiksansatte. Desværre sidder vi fast i en kedelig kultur, hvor kunder tror, at de har ret til at være ubehøvlede over for de ansatte. Det bliver vi simpelthen nødt til at gøre op med,” siger Mette Høgh, der er formand for de butiksansattes fagforening HK Handel.
De butiksansatte, der møder ubehøvlede og aggressive kunder, bliver især ramt af nedværdigende kommentarer om deres intelligens.
“Det koster ingenting at være flink, så jeg vil virkelig opfordre kunderne til at tænke over, hvordan de opfører sig. Men arbejdsgiverne har også et ansvar for at klæde medarbejderne ordentligt på til konflikthåndtering og markere klart over for de kunder, der går over stregen, at det vil man ikke tolerere,” siger Mette Høgh.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk