Afrikas mest befolkningsrige nation har kvalificeret arbejdskraft indenfor fag, hvor Danmark mangler. Men det kræver både politisk oprydning i bureaukrati og modet til at turde ansætte – især i SMV’erne, mener Asbjørn Overgaard, adm. direktør, Copenhagen Capacity.
Dansk velfærd vil i fremtiden være dybt afhængig af udenlandsk arbejdskraft. Sommerens spændende politiske diskussioner om muligheden for at uddanne sundhedspersonale i Asien, og åbne for arbejdskraft fra en række lande udenfor EU, var opsigtsvækkende og meget konkrete bud på nogle af de udfordringer, vi står over for.
For velfærd er ikke kun ’varme hænder’, det er også højtuddannet arbejdskraft, der løfter danske virksomheders konkurrenceevne, produktionskraft og dermed landets samlede økonomiske styrke.
Det er en udfordring, de fleste lande i EU efterhånden står overfor. Befolkningssammensætningen ændres gradvist, så der kommer flere ældre, og godt nok uddanner vi de unge bedre, men det opvejer ikke, at flere forlader arbejdsmarkedet, end der kommer ind. Så hvor vi tidligere kiggede mod naboregionerne for at finde den kvalificerede arbejdskraft, er det ikke længere en lige så oplagt mulighed – for der er ikke så mange at tage af længere.
Verden omkring os
Derfor er vi nødt til at se os længere omkring. Og det kunne f.eks. være mod Nigeria. Det afrikanske kontinents mest befolkningsrige nation med mere end 200 millioner indbyggere har en ganske veluddannet arbejdsstyrke – og er blandt andet indenfor IT endog meget konkurrencedygtig.
Der er stadig en vis tilbageholdenhed i blandt andet industrien, hvor især mindre virksomheder frygter for kulturforskelle og medarbejderens dom.
Asbjørn Andersen.
I Copenhagen Capacity arbejder vi blandt for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Danmark, og i de seneste år har vi gennemført en række kampagner i blandt andet Nigeria via midler fra EU’s socialfond. Valget af Nigeria er ikke tilfældigt, for landet opfylder en række kriterier, der er attraktive for os.
Fællessproget er engelsk, størstedelen af befolkningen er ung, arbejdsløsheden er høj og der er samtidigt et glimrende uddannelsesmiljø. Både herhjemme og i EU er der stor mangel på IT-kyndige, og Nigeria råder over et ganske innovativt tech-miljø i landet, hvilket er med til at give IT-uddannede nigerianere en erhvervsmæssig erfaring.
Og resultaterne er lovende: 2500 nigerianere – heraf 80 procent med relevant uddannelsesniveau – har registreret sig i vores karriedatabase og modtager nu nyhedsbreve med danske IT-jobopslag, og nigerianske ansøgere udgør den største andel af kvalificerede jobansøgere hos de virksomheder, der deltager i vores kampagner. 30 procent af ansøgerne blev i første omgang vurderet som kvalificerede og gik videre i ansættelsesprocedurerne.
Benspænd
Der er altså potentiale – og ikke kun indenfor IT. Men der er også en række udfordringer, vi som nation skal kunne håndtere. For det er stadig for bureaukratisk at ansætte en afrikansk medarbejder. Sagsbehandlingen er langsommelig og der er udfordringer med at få noget så simpelt som en bankkonto.
Det skal vi gøre bedre, for vi er i stærk konkurrence med andre lande, der har indset potentialet og er ved at lempe på reglerne efter mange år, hvor det mere har handlet om at holde afrikanerne ude af vores del af verden.
Der er gang i et paradigmeskift og det er ganske nødvendigt. Danske virksomheder mangler arbejdskraft og vi har efterhånden vænnet os til, at en stor del af det danske arbejdsmarked udgøres af udlændinge. Mere end 300.000 arbejder her allerede og de bidrager samlet med mere end 250 mia. kr. til Danmarks BNP.
Det har politikerne heldigvis fået øjnene op for, men vi skal have gang i en national strategi der tager stilling til hvad vi egentlig vil med international arbejdskraft i Danmark – og hvordan vi adskiller det fra udlændingepolitik. Vi har behov for, at sikre lettere adgang for udlændinge med de kompetencer, der er efterspurgt. Det kunne i form af være bilaterale aftaler, fast track-ordninger for udvalgte faggrupper og midler til rekrutteringsarbejde i felten.
Udfordringerne er dog ikke begrænset til eliminering af bureaukrati og langsigtet planlægning. Virksomhederne skal også anspores til at tage springet og turde ansætte eksempelvis en nigerianer. Der er stadig en vis tilbageholdenhed i blandt andet industrien, hvor især mindre virksomheder frygter for kulturforskelle og medarbejderens dom.
Det er et langstrakt arbejde, men gevinsten for virksomhederne og for samfundet er stor, når det lykkes. De kan tage nye ordrer eller opgaver ind og dermed øge produktiviteten, der igen smitter af på samfundet som et hele.
Hvor store virksomheder i visse brancher har haft tradition for at have ansatte med forskellige nationaliteter, kan det være nyt i en mindre SMV. Vi skal som samfund hjælpe med rådgivning og digitale værktøjer, der kan sikre en glidende introduktion til det danske samfund og hvad man som arbejdsplads og kollega kan gøre for at få en succesfuld medarbejder med en helt anden kulturel baggrund.
Det er en øvelse, vi skal lykkes med, hvis vi skal opretholde og gerne udbygge vores samfund. For vi klarer den ikke alene.
Asbjørn Overgaard er adm. direktør, Copenhagen Capacity.