Med den nye amerikanske præsident og hans gode ven Elon Musk, er der kommet en markant anden tone og ledelsesstil fra de øverste etager i verdensmagtens korridorer, og det kan smitte af i Danmark også, mener arbejdslivskonsulent, Thomas Milsted.
Mens vi i Danmark taler meget om sund og inkluderende ledelse, om work/life-balance og om ledere, hvis dør altid står åben – så er det ikke en tilgang, der er slået igennem alle steder i verden.
Og spørger man arbejdslivskonsulent, Thomas Milsted, ses dette lige nu meget tydeligt i Det Hvide Hus, hvor Donald Trump har sat sig tilrette som præsident – men også hos Elon Musk, mangemilliardæren, der også kommer til at spille en betydelig rolle i den nye administration, og i at tegne billedet af præsidentskabet uadatil.
“Trumps ledelsesstil er præget af impulsivitet, magtcentrering og konfliktorienteret retorik. Dette kan påvirke opfattelsen af lederskab og skabe en kultur, hvor magt og dominans vægtes højere end samarbejde og medarbejdertrivsel,” skriver Thomas Milsted således på LinkedIn.
Balancegang
Netop dette, at medarbejdertrivslen nedprioriteres, kan få stor betydning, hvis den Trumpske ledelsesstil skulle inspirere og slå rod her i landet også.
“Internationale trends kan udfordre disse værdier, især i teknologisektoren og blandt unge startups. Danske ledere, kan inspireres af Musk’s resultatorienterede stil, hvilket kan presse arbejdsmiljøet. Hvis ledere begynder at adoptere lignende tilgange, kan det føre til stress, øget medarbejderomsætning og lavere trivsel,” skriver han.
De ledelsesidealer, der er nu engang er fremherskende i et samfund eller en given virksomheder, spiller en stor rolle for den måde, lederen agerer på, både i det daglige på arbejdspladsen, men også i det hele taget som menneske.
I bogen ’Gid min chef var høvding – sådan får vi de ledere, vi fortjener.’, skriver antropologerne Dennis Nørmark og Christian Groes netop om, hvordan vores kultur og ledelsesidealer ofte gør den ellers sympatiske kollega til den frygtelige leder.
“Det er mennesker, der bliver despotiske og tyranniske. De bliver mindre lyttende og mindre interesserede i andre og bøjer moralen, fordi der også med ledelse kommer en forestilling om, at man er et ganske særligt menneske,” siger Dennis Nørmark i podcasten Kapitlet.
Ifølge Thomas Milsted, kan Trumps udtalelser om arbejdsmarkedet og Musks ledelsespraksis sætte fokus på den globale debat om arbejdsforhold. Diskussionen handler ikke kun om løn og vilkår, men også om, hvordan organisationer kan finde en bæredygtig balance mellem at forfølge økonomisk vækst og sikre medarbejdernes trivsel, både fysisk og mentalt.
“Musk er kendt for en ekstremt resultatorienteret tilgang og for at sætte høje krav til medarbejdere – ofte på bekostning af balance mellem arbejde og fritid. Hans nylige fyringsrunder og krav om “hardcore work” på X er eksempler på en arbejdspladskultur, hvor pres og konkurrence er normen,” skriver han.
I en tid, hvor arbejdsgivere i stigende grad må forholde sig til spørgsmål om work-life balance, mental sundhed og social ansvarlighed, er det ifølge Thomas Milsted afgørende for danske organisationer at definere deres egen position.