Ledere er af en ganske anden støbning end alle andre. De kan klare mere, har det fulde overblik og har indsigten til at træffe de hårde og rigtige beslutninger. Sådan kunne et ideal for tidens leder lyde, men idealet er en løgn, og det er til stor skade, fortæller forfatter og antropolog Dennis Nørmark i denne udgave af Kapitlet.
Havde man bedre ledere i gamle dage hos såkaldt oprindelige folk?
Spørger man antropologerne Dennis Nørmark og Christian Groes, er svaret ja. De to har sammen skrevet bogen ’Gid min chef var høvding – sådan får vi de ledere, vi fortjener.’ Bogen er en kritik af de moderne ledelsesidealer, der ifølge forfatterne fordrer en ledelse og en ledertype, mange almindelige medarbejdere helst havde undgået.
“Det er svært at være leder. Det er jo ikke nogen enkel opgave. Men det har en tendens til at tiltrække nogle folk, der måske i virkeligheden ikke skulle have været det. Det har nemlig en tendens til at tiltrække nogen, der måske er lidt flossede i moralen,” siger Dennis Nørmark i dette afsnit af Kapitlet.
Den indre tyran
Kapitlet tager udgangspunkt i bøger om samfund, erhverv og ledelse, og som medforfatter til bogen ‘Gid min chef var høvding – sådan får vi de ledere, vi har fortjent’ besøgte Dennis Nørmark Kapitlets studie til en snak med redaktør, Klaus Thodsen.
Samtidig fortæller forfatteren, at ledelse i dagens Danmark har en tendens til at gøre ellers fornuftige og sympatiske mennesker til noget andet, end de var, inden de satte sig i lederstolen og fik råderet over en medarbejderstab.
“Det er mennesker, der bliver despotiske og tyranniske. De bliver mindre lyttende og mindre interesserede i andre og bøjer moralen, fordi der også med ledelse kommer en forestilling om, at man er et ganske særligt menneske,” siger Dennis Nørmark.
Derfor skal man ifølge de to forfattere i langt højere grad kigge mod oprindelige folk for at finde de ledelsesidealer, der faktisk sætter medarbejderen eller den menige mand i fokus – uden at det sætter samfundet i brand eller giver røde tal på bundlinjen.
“Vi tænker i dag, at magt betyder, at man bestemmer over andre, men sådan har det ikke altid været. Magt handler om at øve indflydelse på andre. Det er sådan grundessensen af, hvad det er. Du kan gøre alle mulige ting, og det er det, man gør i den type samfund.”
Forskellen på disse oprindelige samfund og det moderne samfund er bl.a., at lederen udpeges, når der er brug for en leder – og at lederen ikke har den hierarkiske, bestemmende magt.
“Hvis du i de samfund, som leder, puster dig op og siger: ‘I skal gå derover! I skal starte med at fiske,’ så siger de fleste, at det skal du overhovedet ikke bestemme. For der er ikke nogen, der gider at blive bestemt over,” siger Dennis Nørmark.