Hormuz-krisen sender chokbølger gennem verdens fattigste lande

En ny rundspørge blandt Folkekirkens Nødhjælps landechefer viser, at forsyningskrisen allerede har katastrofale konsekvenser i fattige og konfliktramte områder.

Børn, der tages ud af skolen. Markeder, der lukker, fordi de handlende ikke længere har råd til transporten. Sultplagede flygtningelejre, hvor der nu er endnu mindre at spise.

Det er blot nogle af de konsekvenser, som mennesker i verdens fattigste lande allerede mærker, efter blokaden af Hormuzstrædet trådte i kraft i begyndelsen af marts.

Det viser en ny rundspørge blandt 14 landechefer i Folkekirkens Nødhjælp, der alle rapporterer om bekymrende effekter i deres del af verden.

“Her i Danmark er vi mange, der begynder at mærke, at Hormuz-krisen har konsekvenser for vores pengepung. Derfor regnede vi i Folkekirkens Nødhjælp også med, at det ville ramme de lande, vi arbejder i. Men at situationen allerede er så alvorlig – og at samtlige af vores programlande kæmper så hårdt – det er faktisk værre end frygtet,” siger generalsekretær Jonas Nøddekær fra Folkekirkens Nødhjælps.

Brændstofpriser eksploderer

Den mest umiddelbare konsekvens af krisen er kraftige stigninger i brændstofpriserne. I Sydøstasien er dieselprisen nogle steder eksploderet med 160 procent, mens benzinpriserne i for eksempel Zimbabwe og DR Congo er steget med op mod 40 procent.

“Det betyder et massivt indhug i familiernes økonomi, som i forvejen balancerer lige på kanten – især i de afsidesliggende landområder, hvor nogle af de fattigste og mest marginaliserede mennesker ofte bor. Her bliver det ekstremt meget dyrere overhovedet at komme frem, både for lokalbefolkningen og for de handlende,” siger Jonas Nøddekær.

Når brændstof bliver dyrere, følger prisen på fødevarer med op. I Uganda er majsmel således blevet 25 procent dyrere på en måned, og lignende prisstigninger ses i mange lande på helt basale varer som ris, olie og sukker.

“Det stiller familier i fattigdom over for næsten umulige valg. Nogle må springe måltider over, andre vælger at tage børnene ud af skolen,” forklarer han.

Færre kan få hjælp

Også Folkekirkens Nødhjælps eget livreddende arbejde er ramt. Når fødevarer og transport bliver dyrere, rækker pengene ganske enkelt ikke til at hjælpe så mange som før.

I Etiopiens South Omo-distrikt er benzinmanglen eksempelvis nu så alvorlig, at tankstationerne er løbet helt tørre. Det har tvunget Folkekirkens Nødhjælp til midlertidigt at suspendere arbejdet i regionen, fordi hverken medarbejdere eller varer kan komme rundt.

I flygtningelejre andre steder i landet er det fødevarehjælpen, der påvirkes:

“Vi uddeler små kontantbeløb til mennesker på flugt, som de kan købe mad for. Den hjælp bliver udhulet – mange har nu kun råd til et måltid om dagen. For dem er situationen virkelig voldsom,” fortæller landechef Anne Hoff fra Folkekirkens Nødhjælp i Etiopien.

Risiko for endnu større sultkrise

På længere sigt risikerer konsekvenserne at blive endnu mere alvorlige, hvis Hormuzstrædet ikke snart åbner igen.

I store dele af Afrika står plante-sæsonen lige for døren. Men da en stor del af verdenshandlen med råmaterialer til kunstgødning passerer gennem Hormuzstrædet, og flere af de største gødningsfabrikker ligger i Golfregionen, er priserne eksploderet – nogle steder er det decideret umuligt at opdrive kunstgødning. Det betyder, at bønderne om få måneder vil høste markant færre afgrøder.

“I et land som Sudan, hvor en del af befolkningen allerede sulter, kan det føre til udbredt hungersnød,” siger generalsekretær Jonas Nøddekær.

Situationen forværres yderligere af, at mange donorlande samtidig skærer i den internationale bistand.

“Det er en ekstremt bekymrende kombination, der kan vise sig fatal for millioner af mennesker,” påpeger han.