En ny rapport viser nu, at gamle og uddaterede CMS-systemer kan koste virksomhederne dyrt i form af manglende salg.
Det er på ingen måde ligegyldigt, hvilket CMS-system man bygger sin hjemmeside over, når man driver e-handel.
I en ny rapport, viser Storyblok, en af de førende virksomheder inden for content management systemer (CMS), stor forskel i forhold til hastighed, konvertering og ydeevne, alt efter hvilket CMS-system den enkelte virksomhed benytter sig af.
Websteder, der benytter sig af såkaldt top-5 monolitiske CMS-systemer, opnår langt den dårligste præstationsscore, kun 38 ud af 100, hvilket afspejler, at webstedet er vanskeligt at bruge, og at det ydermere gør de besøgende mindre tilbøjelige til at handle.
Rapporten har undersøgt data fra 3.583 e-handelsvirksomheder i EMEA-regionerne (Europa, Mellemøsten og Afrika), der har 100+ ansatte og omsætning over 10 millioner dollars.
“Monolitiske CMS’er forhindrer e-handelsvirksomheder i at levere og udvikle de digitale oplevelser, som kunderne fortjener. Headless content management giver ikke kun mulighed for dramatisk øget hastighed og ydeevne, men det åbner også uendelige muligheder for de kanaler, du kan bruge til at nå dine kunder,” siger Dominik Angerer, Co-Founder og administrerende direktør for Storyblok, der blandt andet arbejder sammen med Adidas, T-Mobile, Renault og Marc O’Polo.
Rapporten viser samtidig, at e-handelsvirksomheder i vækst ofte vælger at benytte sig at mere end ét CMS-system, og at den gennemsnitlige månedlige trafik også stiger som følge deraf. Derudover giver en tilføjelse af indhold på et andet sprog en betydelig forøgelse af trafikhastigheden.
Tilføjelse af et til tre ekstra sprog kan føre til en vækstrate på op til 26% i en tre måneders periode og en vækstrate på 24% i en seks måneders periode
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

