Systemet omkring jobsøgning driver mange ud i mistrivsel og dårligt selvværd. Det er arbejdsgivere og rekrutteringsvirksomheder nødt til at tage meget større ansvar for, mener Birgitte Røssell, vicedirektør i Makio.
Jeg læste forleden en artikel om onlinedating. Den byggede på et interview med en antropolog, som i otte år har beskæftiget sig med datingkulturen i Danmark. Det var skrækkelig læsning.
Sådan at forstå at antropologen pegede på en række forhold, som er indbygget i onlinedating, og som i mange tilfælde leder direkte til dårligt selvværd blandt især unge.
Ghosting, urealistiske forventninger og for sent fysisk møde
For eksempel i forhold til ghosting hvor en relation bliver afsluttet med, at den ene part pludselig forsvinder. Svarer ikke længere på beskeder.
Derudover er onlinedating i høj grad præget af urealistiske forventninger til hinanden, fordi datingprofiler udelukkende er visuelle. Det handler om, at vi bruger filtre til at forskønne billeder og AI til at gøre vores profiltekster bedre – og ikke mindst at den næste kandidat altid står lige rundt om hjørnet.
Desuden er det et udpræget problem, at man i onlinedating for sent når til det fysiske møde, som er det tidspunkt, hvor man finder ud af, om der er reel kemi at bygge på. Det leder til mange skuffelser og en mistet tro på, at man nogensinde finder en partner.
Og så lider onlinedatingen i øvrigt kraftigt under, at man begrænser sig selv ved kun at lede efter en meget snæver og specifikt defineret målgruppe – for dermed at gå glip af alle andre muligheder.
Depression, angst og andre livskriser
Gudskelov er jeg selv for længst ude af datingmarkedet. Men det smerter mig at vide, at begge mine børn har været udsat for onlinedatingens skyggesider, inden de fandt deres partnere.
Men det mindst lige så skræmmende er, at jeg ser præcis de samme skyggesider inden for jobsøgning. Et område som jeg har meget at gøre med, idet mit arbejde går ud på at hjælpe mennesker, der har mistet deres job, med at finde et nyt.
Fyringen og den efterfølgende kamp for at finde et nyt job er for de fleste særdeles hård kost, der ofte leder til dårligt selvværd. For nogle ender forløbet sågar i stress, depression, angst og andre livskriser.
Direktør ghostede jobansøger i årevis
Derfor er det også temmelig deprimerende at være vidne til jobsøgningsforløb, der gang på gang kører i de samme cirkler som onlinedatingen. For det var den sammenhæng, jeg blev mindet om, da jeg læste artiklen om antropologen.
Blandt andet fordi ghosting også er et udpræget fænomen inden for jobsøgning. Jeg talte forleden med en kandidat, som fortalte om et jobsøgningsforløb, hvor han var på mail- og SMS-kontakt med en virksomheds direktør. Pludselig stoppede direktøren med at svare på hans beskeder, og kandidaten hørte aldrig fra ham igen. Hvilket desværre ikke er unormal adfærd inden for området.
På samme måde svømmer jobannoncer ofte over af mere eller mindre urealistiske krav og forventninger, som i sig selv kan være med til at skabe dårligt selvværd for personer, der allerede er i knæ. I hvert fald hvis kandidaten netop er blevet fyret. Det leder til mange skuffelser og en mistet tro på, at man nogensinde finder et nyt job.
Også problemet med at man for sent når til det fysiske møde er i høj grad til stede i forbindelse med jobsøgning. Det er nemlig ved samtalen, at kemi og personlighed lader sig afsløre. Alligevel bruger de fleste virksomheder uforholdsmæssigt meget tid på at håndtere ansøgninger, som ikke nødvendigvis fortæller noget om, hvorvidt kandidaten passer godt eller dårligt til det pågældende job.
Rip, Rap og Rup-effekten er fremtrædende
Endeligt søger og ansætter rigtig mange virksomheder nye medarbejdere inden for en smal og fasttømret pulje af kandidater med udgangspunkt i en bestemt personprofil. Derfor ender selvsamme virksomheder med at ansætte medarbejdere, der ligner de allerede ansatte medarbejdere. Det er det, der på rekrutteringssprog bliver kaldt for Rip, Rap og Rup-effekten, hvor personer ligner hinanden så meget, at de er i stand til at færdiggøre hinandens sætninger. Hvilket typisk er kontraproduktivt i forhold til samarbejde, ideudvikling og bundlinje.
Antropologens hovedkonklusion var, at onlinedating skaber dårligt selvværd blandt unge. Min hovedkonklusion er, at jobsøgning skaber dårligt selvværd for mennesker i alle aldre. Sidstnævnte er både virksomheder og rekrutteringsvirksomheder nødt til at tage et meget større ansvar for.
Birgitte Røssell er vicedirektør i Makio.

