En strategi er afgørende, når man som virksomhed vil udforske og bruge AI, fordi den giver en retning og et mål for arbejdet. Uden en strategi risikerer man at skabe problemer på tværs af virksomheden, mener CEO i WeCode, Troels Johannesen.
AI begynder at fylde stadigt mere i de danske virksomheder. Ikke bare som teknologier, vi bruger som medarbejdere, men også som helt afgørende instrumenter for virksomhedens daglige drift.
Det sætter krav til vores viden og kundskaber med den nye teknologi, men det sætter i den grad også krav til ledelsen, der skal implementerer AI af den ene og anden slags i virksomhederne.
“Når medarbejdere selv begynder at bruge AI, er det i udgangspunktet positivt – det viser nysgerrighed og et ønske om forandring. Men det er også et tegn på, at ledelsen ikke har sat klare rammer, og det kan skabe ret store problemer, hvis man ikke tænker sig om,” siger Troels Johannesen, CEO for softwarebureaet WeCode.
Da mange typer AI træner på det materiale, man fodrer den med, kan det være særdeles problematisk, hvis en medarbejder eks. deler følsomme data med teknologien.
Fra skruetrækker til skruemaskine
Men udfordringen ved følsomme data er dog langt fra den eneste grund til, at man som virksomhed bør lægge en grundig strategi for implementeringen af AI, hvis man spørger Troels Johannesen.
“En god strategi skal både pege på, hvad man vil med AI, og hvordan det skal implementeres. Det handler om at kunne måle på resultaterne – hvad enten det er arbejdsglæde, tidsbesparelse eller noget tredje. Uden en strategi er det svært at vurdere, hvad man egentlig får ud af investeringerne i AI. Samtidig vil strategien være med til at sikre, at man ikke kommer i problemer med eks. data eller GDPR,” siger han.
Hvis ledelsen ikke tidligt tager ansvar og sætter klare rammer, kan det føre til større problemer senere. Det er ofte langt mere udfordrende at ændre adfærd, når medarbejderne først har vænnet sig til egne løsninger og rutiner, eller eksempelvis selv har fundet diverse AI-løsninger online, og er begyndt at bruge dem i hverdagen.
“Uden koordination risikerer man også, at der ikke opstår nogen synergieffekt mellem kolleger. Hver medarbejder finder sine egne løsninger, og det bliver svært senere at skabe fælles systemer eller standarder. Når nye arbejdsvaner først har sat sig, er de svære at ændre. Mange vil tænke: “Det fungerer jo fint – hvorfor skal vi gøre noget andet?”,” siger Troels Johannesen.
Han sammenligner en sådan situation med en ureguleret byggeplads, hvor medarbejderne pludselig skal gå fra skruetrækker til skruemaskine – for hvis medarbejderne får frit valg fra starten, kan det være svært for ledelsen senere at regulere brugen senere, uden at skabe frustration i geledderne.
“Derfor er en strategi altid en god ide helt fra start. Man bør tidligt tage stilling til, hvilke værktøjer der skal bruges, og hvordan – for at undgå at skulle ændre på noget, der allerede føles som en god løsning i praksis.”