Til sommer åbner Pincho Nation en restaurant på Gammelhavn i Vejle. Bag restauranten står den 25-årige franchisetager og restaurantchef Ida Tøndering.
Det er ikke hver dag, at en 25 årig åbner sin egen restaurant – men det er ikke desto mindre, hvad Ida Tøndering, der indehaver af af Pincho Nation i Vejle, har sat sig for.
Hun er blevet franchisetager og skal til sommer stå i spidsen for restauranten på havnen i Vejle, og får i alt plads til 175 gæster.
”Gammelhavn er et fantastisk sted til Pincho Nation, for her er vi tæt på gågaden, biografen og banegården, hvilket passer perfekt til vores koncept” siger Ida Tøndering.
Den nye franchisetager har sin unge alder til trods, allerede en del års erfaring med restaurationsbranchen. Med erfaring som leder fra flere forskellige kæder i branchen, og derudover har hun en uddannelse i Retail Leadership fra Københavns Erhvervsakademi.
”Jeg er typen, der skal være i gang – der skal ske noget. Jeg er vild med kombinationen af at arbejde med mennesker og samtidig få tingene til at fungere bag kulisserne. Det er her, jeg føler, at jeg virkelig kan gøre en forskel,” siger hun.

