Den voksende andel ældre og personer med kroniske sygdomme øger behovet for vederlagsfri fysioterapi. Men de økonomiske rammer er dog ikke længere tilstrækkelige, påpeger frustrerede fysioterapeuter.
Der kommer flere og flere ældre, og med den voksende andel af ældre i samfundet kommer også et støt stigende behov for behandling af diverse dårligdomme.
En del af disse behandlinger foregår hos landets fysioterapeuter, og det sætter de allokerede midler til såkaldt vederlagsfri behandlinger under pres. For alt imens antallet af henvisninger til vederlagsfri fysioterapi ifølge Danmarks Statistik er steget med cirka 37 procent fra 2012 til 2022, er den økonomiske ramme i stigende grad utilstrækkelig.
Vederlagsfri fysioterapi er berettiget danskere, der lider af svære fysiske symptomer efter eksempelvis en blodprop, hjerneblødning, rygmarvsskade, sklerose eller Parkinsons
“Samfundet står over for en alvorlig demografisk udfordring med et stigende antal ældre og flere personer med kroniske lidelser, hvilket skaber en mærkbar forøgelse i behovet for vederlagsfri fysioterapi. Vi har blandt andet set en markant stigning i sklerosepatienter de seneste årtier, og antallet af ældre over 80 år forventes at stige med godt 60 procent fra 2020 til 2030,” siger Benno Gøttsche, fysioterapeut og partner hos ProTreatment i Albertslund.
Ifølge tal fra Danske Fysioterapeuter lå de generelle udgifter til vederlagsfri fysioterapi i 2021, 2022 og 2023 over den økonomiske ramme, og det sigende antal henvisninger til fysioterapeuterne har ført til ventelister og behandlingsmangel.
“Selv med Danske Fysioterapeuters anbefalede ændringer i patienternes behandlingsforløb og indførelse af ventelister hos landets fysioterapeuter, så endte vi alligevel med en overskridelse af den økonomiske ramme på 2,5 procent sidste år,” siger Benno Gøttsche.
Han fortæller videre, at utilstrækkelig adgang til vederlagsfri fysioterapi kan medføre alvorlige konsekvenser i form af forringet funktionsniveau og livskvalitet hos ældre og kronisk syge borgere.
“Det kan have en væsentlig betydning for borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, sygefravær og produktivitet, samt for kommunens udgifter til pleje og støtte.”