Logpoint har ansat Gitte Hemmingsen som SVP People & Culture. Hun får ansvar for at sikre en sund kultur og tiltrække nye talenter.
Det bliver Gitte Hemmingsen, der fremover sætter sig tilrette i stolen som ny SVP for People & Culture hos Logpoint, der er blandt Europas førende leverandører af Security Information & Event Management.
Hun indtræder i ledelsesteamet og rapporterer direkte til Logpoints administrerende direktør Mikkel Drucker.
“Jeg er begejstret for at få Gitte med ombord i Logpoint. Hun kommer med nogle stærke værdier og har opnået imponerende resultater og bred erfaring som leder inden for People & Culture og HR fra både store organisationer, startups og scaleups,” siger Mikkel Drucker.
Gitte Hemmingsen har mere end 20 års erfaring inden for HR og People & Culture. Hun har opnået flotte resultater inden for rekruttering, skalering og udvikling af People & Culture-strategier. Hun tiltræder Logpoint efter to år som Director of People & Culture i danske Liewood, som har skabt et internationalt livstilsbrand til børn og set hurtig vækst.
“Jeg har en helt særlig passion for scaleups og teknologi og trives i krydsfeltet mellem det at skabe en sund organisation og supportere forretningens resultater,” siger hun.