Vilkårene for det nuværende og fremtidige arbejdsmarked blev pillet fra hinanden, vendt, drejet, kritiseret og nuanceret, da vidensfestivalen GRASP og Det Kongelige Teater inviterede til en aften i arbejdets tegn.
Overenskomsterne i dag er skabt i mandens billede og er rent og skær ikke fulgt med de revolutioner, vi har gennemgået i privatlivet. Det var én af pointerne fra Politikens arbejdsmarkedskommentator, Lawand Hiwa Namo, da vidensfestivalen GRASP og Det Kongelige Teater havde inviteret til en ‘talk’ om fremtidens arbejde.
Meget få mennesker synes selv, at deres work-life balance er god, og en femtedel af de samme mennesker fortalte i en undersøgelse af ‘fremtidens arbejde’ i slutningen af sidste år, at de ville overveje at gå ned i løn, for at få mere fleksibilitet i deres arbejdsliv.
Netop de pointer blev forsøgt forklaret og nuanceret i lyset af, at vi i Danmark samtidig ligger i top tre over lande i Europa, hvor voksne i børnefamilier arbejder mest, og hvor næsten halvdelen af dem, som bliver gift, ender med at blive skilt igen.
Derudover når vores anskuelse af egen lykke sit laveste, når vi er 47 år, lige efter at vores karriere i gennemsnittet har toppet.
Forskruet anskuelse af arbejdslivet
Ifølge Lawand Hiwa Namo kan en del af forklaringen til de halvdystre fakta findes i den måde, vi anskuer opdelingen af tid, penge og arbejde på.
Dette handler ifølge Namo om, at den grundlæggende overenskomst anskuer arbejde og arbejdsliv på samme måde, som vi altid har gjort; at vi i vores grundidentitet stadig “bare” er lønmodtagere. Og det er den selvsamme overenskomst som suger saften og kraften ud af os – og i sidste ende “slår kærligheden ihjel”, mener han.
Når man taler arbejdsliv, følger økonomi typisk med. Vi bliver rigere og rigere, men også tilsvarende mere og mere ulykkelige. Forklaringen på det ligger ifølge feministisk aktivist og konsulent inden for kønspolitik, Emma Holten i den måde man historisk har værdisat ting gennem økonomisk videnskab.
“Den økonomiske videnskab er enormt dygtig til at måle, når der bliver skabt værdi på en fabrik. Den er enormt dygtig til at måle, når du får lov til at købe en ny ting. Men den har meget svært ved at måle værdien af nærhed, omsorg eller mening,” fortæller hun.
En undersøgelse lavet af centrum-venstre tænketanken, Cevea og som blev bragt i Politiken i november 2023 viste, at 43 procent af de adspurgte 18-61-årige, som arbejder mindst 30 timer om ugen, ønsker at arbejde mindre inden for de næste fem år, på trods af at det vil medføre en lavere løn.
Alligevel, påpeger Lawand Hiwa Namo, vælger vi typisk ikke fritiden, hvis vi enkeltvis får tilbudt pengene kontant, her og nu.
Løsningen findes i fællesskabet
Ifølge både Emma Holten og Lawand Hiwa Namo findes løsningen i fællesskabet, som dog ifølge den feministiske økonomi-aktivist bliver modarbejdet af politikerne, og ikke af lønmodtagerne selv.
“Mit problem er, at jeg oplever, at befolkningen er meget mere progressiv end politikerne. Politikerne har med det økonomiske sprog, desværre lukket for vores følelse af, at vi kan ændre abejdsmarkedet, men det kan vi godt. Vi er faktisk ret omstillingsparate,” konstaterer hun.
Samme løsning ser Lawand Hiwa Namo også. Han er dog mindre optimistisk på fremtidens vegne. Han tror i stedet på, at der skal mere til, før vi organiserer os i fællesskaber, som dem man så tilbage i 60’erne og 70’erne, hvor grundlaget for det velfærdssystem, vi kender i dag, blev grundlagt.
“Der er noget fundamentalt i vores måde at gå sammen om løsninger, som har ændret sig. Det gør, at vi ender med at have sådan nogle små løsninger rundt omkring, som er gode, men det rykker ikke noget i det store hele. Jeg tror desværre, at vi skal have det dårligere, før vi for alvor rykker på noget,” forudser han.