Hos smede- og maskinværkstedet, Vivo Production, har de fået nye kvadratmeter at boltre sig på. Faktisk er der tale om mere end en fordobling af virksomhedens hidtidige arealer.
Der har været gang i den hos Vivo Production i Aabenraa, siden smede- og maskinværkstedet så dagens lys i 2016. Virksomheden, der er specialiseret inden for metalbearbejdning og produktion er hovedsageligt underleverandør til større spillere inden for samme industri, og da man de senere år har haft vind i sejlene, har man nu valgt at udvide med ekstra lokaler.
“i har købt og udvidet med 700 kvm, hvoraf de 200 af dem er rådighedskvadratmeter til fremtiden. Vi ville gerne være mere fremtidssikret og det er vi blevet. Vi har faktisk mere end fordoblet vores værkstedsfaciliteter, eftersom vi havde 600 kvm at råde over tidligere,” siger Jesper Larsen, der er direktør og daglig leder.
Vivo Production – der er specialister i spåntagende bearbejdning og smedearbejde til konstruktion af specialmaskiner. Mere specifikt omfatter det alt fra CNC-drejning og CNC-fræsning til bukning, polering og konstruktion – har ikke mærket noget til den generelle afmatning, mange virksomheder i branchen har kæmpet med de seneste år.
Tværtimod får de flere små ordre og opgaver med færre styktal end tidligere, men vil samtidig også gerne have flere store ordre i hus, og derfor har man nu valgt at udvide i håbet om at være klar til de store opgaver, man håber, der venter endnu flere af forude.
“Vi har travlt i virksomheden på alle fronter. Det gælder både opgaver inden for maskinbearbejdning og i vores smedeafdeling. Derfor har vi været nødsaget til at få flere lokaler, så vi kan udvide smedeafdelingen og tage større opgaver ind,” siger Jesper Larsen.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

