Et nyt forretningskoncept har set dagens lys, og kan være med til at give det friskbagte brød tilbage til landets yderområder, der gennem de seneste år har været hårdt ramt af butiksdød. To aktører har nemlig slået sig sammen om et bageriudsalgskoncept, som rammer på det godt tidspunkt for branchen.
Holder man til i landets yderområder og små lokalsamfund, har man nok opdaget, at butikslivet mange steder ikke længere er, hvad det var engang. Formentlig er flere af de lokale butikker lukket, og mange steder er det kun det lokale supermarked, der står kan holde liv i en forretning.
Èn af de butikstyper, der mange steder er en saga blot er bagerforretningerne. Mange har måttet dreje nøglen om grundet stigende omkostninger og faldende omsætninger i bagerbranchen. Men med en ubemandet butik mener det et nyt koncept, at det vil være muligt at sænke nogle af de dyre drifts- og personaleomkostninger.
Bagerbranchen kræver nytænkning
Retail360 Box Solutions, som blev grundlagt i 2022 af Mads Lynge Laursen og Michael Hansen, tilbyder en komplet ubemandet butiksløsning med indgangssystem, overvågning, alarm, kassesystem samt inventarløsninger.
Dette har FC Strømmen, der er én af Danmarks største leverandører af bageriudstyr, set et stort potentiale i, hvor de i samarbejde med Retail360 Box Solutions har udviklet et ubemandet bageriudsalgskoncept, som kan leveres som en containerbutiksløsning, der er fuldautomatiseret, eller til fysiske butikslokaler, hvor konceptet tilpasses allerede eksisterende lokaler.
”Vi ønsker at hjælpe bagerbranchen med at overleve. Vi kan hjælpe bagerne med at drive butikker til lavere omkostninger, som kan være med til at sikre deres overlevelse. Den ubemandede butiksløsning kan gøre hverdagen nemmere og hjælpe med at få driften til at hænge sammen hos bagerne,” Mads Lynge Laursen, CEO og medstifter af Retail360 Box Solutions.
Hårdtpresset branche
Målet med konceptet er at hjælpe branchen med at fastholde deres produktion og at skabe muligheder, hvor man på en prisvenlig måde kan udvide bageriernes udsalgssteder i sommerhusområder samt på hovedstrøg i mindre byer.
” Vi har store forventninger til vores samarbejde med Retail360. Det er et helt nyt marked og som first mover, tænker jeg, at det bliver rigtigt spændende. Vi kommer til at løse nogle af de udfordringer, som branchen står over for med en ubemandet butiksløsning. Flere af vores kunder har allerede været meget interesserede i en ubemandet butiksløsning, hvor de kan se et potentiale,” Kenneth Knudsen, salgschef hos FC Strømmen.
Han fortæller videre, at det kan svært at få personale, og der kan være ret stor udskiftning i personalet i en almindelig bagerforretning.
“Det nye koncept giver branchen mulighed for at bekæmpe butiksdød og kan derved være med til at skabe mere liv. Man kan lettere nå ud til områder/kunder, som tidligere krævede en stor investering eller et lejemål. Butikken kan altid være åben. 365 dage om året.”

