Der mangler i den grad hænder i installationsvirksomheder over hele landet. Èn af dem er VS Automatic i Horsens, og her kalder direktøren nu på politisk handling for at gøre noget ved problemet.
For Torben Steffensen, direktør i VS Automatic, er manglen på arbejdskraft en daglig hovedpine, og den bliver tit gjort værre af øget efterspørgsel fra virksomhedens kunder.
”De virksomheder, vi arbejder for, er i vækst. De er trofaste kunder, der kommer tilbage til os, når de har brug for det. Men jo mere, de vækster, jo flere hænder har de brug for fra os, og det vil vi selvfølgelig gerne kunne give dem.”
For selvom man i virksomheden selv tager mange lærlinge ind, og prøver at gøre sit for at uddanne fremtidens arbejdskraft, så er en ny lærling ikke udlært i morgen, og manglen på hænder ændrer sig dermed ikke nævneværdigt.
Samtidig viser en rapport fra Tænketanken DEA, som er udarbejdet i samarbejde med Dansk Elforbund og Tekniq Arbejdsgiverne, viser, at 41 procent af danske virksomheders forsøg på at rekruttere elektrikere i 2022 var forgæves. Erhvervsorganisationen og arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv skrev i september i år, at danske virksomheder i løbet af en periode på bare tre måneder hen over sommeren 2023 er gået glip af mindst 31 millioner kroner som følge af mangel på arbejdskraft.
Mens man i flere brancher slår på tromme for at gøre adgangen til arbejdskraft fra ikke-EU lande, mener Torben Steffensen, at det er langt bedre muligheder for at løse problemet ved at fokusere på de muligheder, der allerede findes i Danmark.
“Jeg synes, det kalder på et initiativ fra politisk side til at se på problemet. Man bør gøre meget mere for at få de unge ind på erhvervsuddannelser og hjælpe alle de unge, der hverken har job eller er i uddannelse i gang, så de kan få indhold i hverdagen. Det vil gavne alle, ” siger Torben Steffensen.
Hos VS Automatic har man derfor indgået samarbejde med NExTWORK, en netværksbaseret beskæftigelsesindsats for udsatte unge mellem 18-29 år.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk