Vinhuset.dk har skabt sig en god plads på vinmarkedet i Danmark, men øjner nu gode udviklingsmuligheder på det langt større og uudviklede svenske marked.
Vinhuset.dk er klar til at indtage det svenske marked som en af de første danske vinhandlere, der nu kan sælge direkte til svenske forbrugere. Baggrunden er en ny højesteretsdom i Sverige, der har ophævet det statslige Systembolagets monopol på salg af alkohol.
Det åbner nye muligheder for danske e-handelsvirksomheder som Vinhuset.dk, der allerede har opnået stor succes på hjemmemarkedet og nu udvider med vin- og smagekassesalg i Sverige.
“Den svenske befolkning er dobbelt så stort som her i Danmark, men hvor der herhjemme sælges knap 120.000 flasker vin online om dagen, ligger det tilsvarende tal i Sverige på blot 50.000. Derfor er det et marked med uanede muligheder, og nu er vi blandt de første til at introducere smagekasser for svenskerne, hvilket vi naturligvis har enormt store forventninger til.”
Herhjemme sælger nordjyderne mere end 600 smagekasser dagligt, og de har brugt måneder på at forberede sig til det svenske marked.
Der er ansat svensk kundeservice, og Anna Knutsson er blevet indsat som interim country manager indtil en permanent landechef tiltræder. Svenske kunder vil nyde samme fordele som de danske, herunder fri returret og en smags- og tilfredshedsgaranti, selv for åbnede flasker.
Med denne udvidelse forventer Vinhuset.dk at fortsætte sin markante vækst, hvor man sigter mod en omsætning på 75 millioner kroner i indeværende regnskabsår, svarende til en vækst på 134 procent.